Iværksætterlysten er på deroute i byggeriet

For femte år i træk har færre valgt at blive selvstændige, og udviklingen ser ud til at fortsætte i 2024

Dato: 6. marts 2024

For femte år i træk er antallet af nyregistrerede virksomheder faldet. I 2023 var der 2.667. Det er over 100 færre end i 2022, viser tal fra Danmarks statistik.

Færre nyopstartede virksomheder i bygge- og anlægsbranchen begrænser innovation, beskæftigelsesmuligheder og økonomisk vækst. Den manglende diversitet kan hæmme branchens evne til at imødegå fremtidige udfordringer og tilpasse sig markedets behov effektivt.

Hovedpointer fra undersøgelsen

  • I januar 2019 blev der startet 410 nye virksomheder, mod 231 i januar 2024. Antallet af nyregistrerede virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen er faldet for femte år i træk, hvilket indikerer en branche i knibe.

  • Der er sket et markant fald i antallet af påbegyndte byggerier. Økonomiske faktorer som inflation og stigende renter har påvirket branchen negativt, især da byggebranchen er følsom over for renteudsving.

Færre nye byggevirksomheder

Det ses i figur 1, at der var en relativt høj tilgang af nye virksomheder i perioden før COVID-19 pandemien. Under pandemien var bygge- og anlægsbranchen god til at holde sig i gang. I 2020 og 2021 var antallet af nye byggevirksomheder således fortsat over 3.000. Men i 2022 og 2023 er tallet under 3.000 nye virksomheder.

Det store fald siden 2022 hænger sandsynligvis sammen med den høje inflation og de stigende renter. Især byggebranchen er følsom over for rentestigninger, og samtidig har de stigende materialepriser sandsynligvis påvirket branchen negativt, da de begge påvirker investeringsomkostningerne og dermed efterspørgslen efter nye projekter.

Fald i nybyggeri og færre nye håndværkere

Som det kan ses af figur 2, er der sket et markant fald i antallet af påbegyndte byggeri. Udover faldet i byggeaktiviteten, er det bekymrende, at færre starter på byggeuddannelser.[1] Det betyder, at der er færre til at træde ind i branchen.

Samtidig udgør de byrder, der pålægges selvstændige i form af fx offentligt bureaukrati en væsentlig barriere for at starte og drive egen virksomhed.

Begge dele er fakturer, der kan afskrække mange for at forfølge en karriere som selvstændig håndværker. Begge udfordringer kræver opmærksomhed og handling for at styrke bygge- og anlægsbranchen fremadrettet.

 

Thomas Gress

Seniorøkonom

mobil +45 51 90 50 91 tlf +45 33 93 20 00 Læs mere om Thomas Gress