Markant fremgang i beskæftigelsen blandt nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande

Ikke-vestlige udlændinge, som ankom til Danmark i 2024 har efter 6 måneders ophold i Danmark en beskæftigelsesgrad, som er 2½ gange højere end de udlændinge, som ankom i 2015 med samme opholdstid

Dato: 3. september 2025

Analysens hovedpointer

  • Siden 2015 er lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige udlændinge, som kun har været i Danmark 6 måneder, steget fra knap 20 pct. til godt 57 pct., en stigning på 37 pct.-point.
  • Fremgangen skyldes den nuværende højkonjunktur, politiske reformer og en ændret sammensætning i forhold til udlændinges oprindelseslande.
  • Der er fortsat et enormt potentiale for at sikre en stærkere arbejdsmarkedstilknytning for nogle grupper. 

Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvens siden 2015

Siden 2015 er andelen af ikke-vestlige indvandrere, der kommer i job inden for et halvt år, steget voldsomt – fx fra 36 pct. til 61 pct. for tyrkere, fra 32 pct. til 66 pct. for bosniere og fra 20 pct. til 43 pct. for iranere, jf. figur 1. Kun ukrainere skiller sig ud med faldende beskæftigelse. Det skyldes, at de fleste ukrainere, som ankommer til Danmark, gør det som flygtninge.

Nogle grupper, især fra Mellemøsten og Afrika (fx Syrien, Eritrea, Afghanistan), har fortsat meget lave beskæftigelsesgrader trods forbedringer, mens nepalesere, indere og som noget nyt bosniere ligger i top.

Den samlede fremgang betyder, at udlændinge i stigende grad driver væksten i dansk beskæftigelse og øger råderummet i de offentlige finanser.

Figur 1:

Højkonjunktur og politiske reformer er en stor del af årsagen

Det lange økonomiske opsving siden 2013 har gjort det nemmere at få arbejde og fået arbejdsgivere til at rekruttere bredere. Hertil har lavere ydelser til arbejdsløse udlændinge øget incitamentet til, at flere søger job.

Således er andelen af nyankomne udlændinge fra Eritrea, som er på offentlig forsørgelse, faldet med godt 80 pct.-point siden 2015, jf. figur 2. For udlændinge fra Afghanistan er andelen faldet med knap 39 pct.-point, mens den for syrere er faldet med godt 48 pct.-point.

På trods af disse voldsomme fald, har der ikke været en tilsvarende stor stigning i lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvensen for borgere fra disse tre lande. Til gengæld har der været en påfaldende stor stigning i beskæftigelsesfrekvensen for borgere fra de øvrige ikke-vestlige lande uden, at denne modsvares af en lige så stor nedgang i andelen, som er på offentlig forsørgelse.

Figur 2:

Thomas Gress

Cheføkonom

mobil +45 51 90 50 91 tlf +45 33 93 20 00 Læs mere om Thomas Gress

Har du brug for hjælp?

Vi er online Support team