Store forskelle i tilgangen til førtidspension mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere

Tilkendelsesmønstre for førtidspension varierer markant på tværs af kommuner. I store bykommuner som København, Odense og Aarhus ligger tilgangsindekset på mellem 207 og 290. Dvs. ikke-vestlige indvandrere i disse kommuner tilkendes førtidspension 2,1-2,9 gange så ofte som borgere med dansk oprindelse, jf. figur 2.

Derimod ses en helt anden tendens i flere bl.a. nord- og vestjyske kommuner. I kommuner som bl.a. Ringkøbing-Skjern, Brønderslev og Vesthimmerland er det borgere med dansk oprindelse, der i højere grad får tilkendt førtidspension sammenlignet med ikke-vestlige indvandrere.

I hele 11 kommuner var der ingen ikke-vestlige, som fik tilkendt førtidspension[1].

Kommuner med en højere andel af borgere fra MENAPT-lande kendetegnes ved en højere tilgang af ikke-vestlige indvandrere til førtidspension set ift. personer med dansk oprindelse. Fx er tilgangen af ikke-vestlige indvandrere i Aarhus kommune 2,7 gange højere end for danskere, mens den i Vesthimmerland er på det halve af danskernes tilgang, jf. figur 3. 

Indvandrere fra ikke-vestlige lande tilkendes førtidspension i betydelig højere grad i hovedstads- og storbykommuner sammenlignet med andre kommunetyper.

I disse kommuner er tilkendelsesraten for ikke vestlige-indvandrere mere end dobbelt så høj som for personer med dansk oprindelse. Ikke-vestliges tilgang falder i takt med, at kommunerne bliver mindre, mens den for borgere med dansk oprindelse er stigende.

Der er umiddelbart ingen sammenhæng mellem en borgmesters partifarve, og tilkendelsesmønstre i kommunen, hvad borgere med dansk oprindelse angår.

Derimod er der forskelle, når det drejer sig om tilkendelsesmønstre for ikke-vestlige indvandrere. Det gør, at kommuner, hvor der er en Venstre-borgmester, tildeles ikke-vestlige indvandrere førtidspension 1,1 gange så ofte som danske borgere. I kommuner med en socialdemokratisk borgmester, tildeles ikke-vestlige indvandrere førtidspension 1,6 gange så ofte som borgere med dansk oprindelse.

Det kan skyldes mange forhold, bl.a. forskelle i kommunernes vurderingspraksis, men også indbyggersammensætningen fx ift. gennemsnitlig uddannelseslængde og alder. Kausaliteten kan også gå den anden vej.

En mulig forklaring på at ikke-vestlige indvandrere i socialdemokratiske ledede kommuner har et højere tilgangsindeks kan være, at socialdemokratiske kommuner også har et højere socioøkonomisk indeks – dvs. at disse kommuner i højere grad kendetegnes ved flere borgere på offentlige ydelser generelt, svagere arbejdsmarkedstilknytning, osv.  

Imidlertid ser det ud til, at der er ingen sammenhæng mellem kommunens socioøkonomiske indeks og ikke-vestlige indvandreres tilgang til førtidspension. Fx er Odder den kommune i Danmark, hvor ikke-vestlige indvandrere har den højeste tilgang til førtidspension, mens Odder efter det socioøkonomiske indeks ligger på en 21. plads. Hvor København ligger på en 38. plads på det socioøkonomiske indeks, får København derimod på en 11. plads mht. ikke-vestlige indvandreres tilgang til førtidspension – altså en relativ høj tilgang set ift. kommunens socioøkonomiske placering. 

Ishøj – en anden socialdemokratisk ledet kommune – ligger på en 96. plads på det socioøkonomiske indeks, men på en 51. plads, hvad tilgangen til førtidspension for ikke-vestlige indvandrere angår. Ishøj klarer sig med andre ord bedre, kommunens socioøkonomiske sammensætning taget i betragtning.

På individniveau er der en sammenhæng mellem uddannelsesniveau, alder og sandsynligheden for at få tildelt førtidspension. At der ikke er nogen sammenhæng mellem tilgangen til førtidspension for ikke-vestlige og kommunens socioøkonomiske indeks kan hænge sammen med, at ikke-vestlige indvandrere er anderledes sammensat på tværs af kommuner ift. danskere. Eftersom danskere oftest udgør hovedparten af kommunens indbyggerne, kan det socioøkonomiske indeks i ringe grad afspejle de ikke-vestlige indvandreres socioøkonomiske sammensætning.

Udfordringen med den forklaring er, at ikke-vestlige indvandrere i København har de længste uddannelser, om end en gennemsnitsalder meget tæt på landsgennemsnittet (39 år kontra 39½ år). 

Forskellen mellem Ishøj og København kan undre i særlig grad, da København ligger på 11. plads ift. tilgang til førtidspensioner for ikke-vestlige indvandrere, mens Ishøj ligger på en 51. plads – på trods af, at ikke-vestlige indvandrere i Ishøj har kortere uddannelser og en lidt højere gennemsnitsalder.   

Eftersom analysen kun opgør tal på kommune niveau, skal det understreges, at der er tale om gennemsnitsbetragtninger på kommuneniveau. Det gør, at der er talrige individuelle forhold med stor forklaringskraft, som ikke kan observeres.

Derfor kalder denne analyse på et opfølgende arbejde ift. at klarlægge de reelle årsager til, at nogle grupper af ikke-vestlige har en særlig stor sandsynlighed for at komme på førtidspension, mens andre ikke har.