Rekordmange danskere trodser pensionsalderen og arbejder videre

På trods af stigende folkepensionsalder slår antallet af lønmodtagere over folkepensionsalderen rekord. Det gavner arbejdsmarkedet og de offentlige finanser.

Dato: 28. july 2025

Siden midten af 2022 har Danmark oplevet en markant stigning i beskæftigelsen blandt personer over folkepensionsalderen.

Udviklingen hænger tæt sammen med afskaffelsen af modregningen af løn i folkepensionen, som trådte i kraft januar 2023, og som styrkede de økonomiske incitamenter til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Hovedpointer fra undersøgelsen​

  • Antallet af folkepensionister i lønmodtagerbeskæftigelse er steget markant efter fjernelsen af modregningen i folkepensionen ved årsskiftet 2023.
  • Udviklingen skyldes både, at flere seniorer vælger at forblive på arbejdsmarkedet, og at deres gennemsnitlige arbejdstid er steget betydeligt.

Antallet af antal lønmodtagere over folkepensionsalderen

Fra 2010 frem til slutningen af 2018 steg antallet af lønmodtagere over folkepensionsalderen stødt fra knap 60.000 i starten 2010 til godt 94.200 i januar 2019. Over perioden var folkepensionsalderen fastlåst ved 65 år.

Fra 2019 til 2022 sættes folkepensionsalderen fra 65 til 67 år. Eftersom, at ca. 30 pct. af lønmodtagere over folkepensionsalderen var i aldersgruppen 65-66 år, indebar denne stigning et fald til knap 76.600 lønmodtagere i juli 2022.

Fra midten af 2022 vokser antallet af lønmodtagere over folkepensionsalderen igen. Folkepensionsalderen stiger ikke længere, og derfor fortsætter udviklingen, som man så frem til 2019, igen – imidlertid i et højere tempo.

Udviklingen tager yderligere fart fra starten af 2023, hvor afskaffelsen af modregningen af løn i folkepensionen har medført, at både antallet af beskæftigede og den gennemsnitlige arbejdstid blandt seniorer er steget markant, jf. figur 1.

Figur 1: Fra 2023 til 2025 steg antallet fra ca. 75.000 til knap 94.700 lønmodtagere

Antallet af folk der modtager folkepension, mens de arbejder stiger voldsomt

En af årsagerne til den markante stigning i antallet af lønmodtagere over folkepensionsalderen hænger sammen en kraftig stigning i antallet af folkepensionister, som er i lønmodtagerbeskæftigelse. Udviklingen bliver mere i øjenfaldende, når der korrigeres for arbejdstiden.

Efter en periode med pæn vækst i perioden 2010 til 2015, aftager den positive beskæftigelsesudvikling inden, at den ligefrem falder i takt med, at folkepensionsalderen sættes op. Antallet af folkepensionister i arbejde stiger fra 20.100 fultidspersoner i januar 2010 til knap 32.300 fuldtidspersoner i juni 2015. I de efterfølgende 3 år stiger antallet af folkepensionister i arbejde med blot 1.300 fuldtidspersoner til 33.600 fuldtidspersoner, jf. figur 2.

Figur 2: Siden fjernelsen af modregningen i folkepension ved årsskiftet 2023 er antallet af fuldtidsbeskæftigede folkepensionister steget markant

Antallet af folkepensionister i lønmodtagerbeskæftigelse fortsætter med at falde frem mod starten af 2023, hvorefter udviklingen igen vender. Herefter stiger både antallet af folkepensionister, som er i lønmodtagerbeskæftigelse foruden disses arbejdstid.

En vigtig del af forklaringen herpå er, at færre vælger at opsætte folkepensionen. Hidtil var dette ofte nødvendigt for at undgå, at modregningen i pensionen blev for høj. Efter lovændringen, hvor modregning af arbejdsindkomst i folkepension afskaffes, er det ikke længere nødvendigt at opsætte pensionen, hvis man fortsat ønsker at arbejde efter at have nået folkepensionsalderen.

Thomas Gress

Cheføkonom

mobil +45 51 90 50 91 tlf +45 33 93 20 00 Læs mere om Thomas Gress

Sigurd Lønholdt

Junioranalytiker

tlf +45 33 93 20 00 Læs mere om Sigurd Lønholdt