Dato: 25. august 2025
Erhvervstillidsindikatoren, der sammenvejer forventningerne i industrien, bygge og anlæg, detailhandel og serviceerhverv, udvikler sig i juli fladt for smv’erne. Således er indikatoren på 97,8 i august, samme niveau som juli, jf. figur 1.
For store virksomheder, falder erhvervstillidsindikatoren i august til 98,1 fra 100,1 i juli. Den negative udvikling kan henføres til, at store virksomheder på tværs af alle brancher ser mere negativt på konjunktursituationen.
I konjunkturbarometret måles månedligt industriens vurdering af udviklingen gennem de seneste tre måneder og forventninger til de kommende tre måneder. Der måles på faktisk produktion, samlet ordrebeholdning, eksportordrebeholdning, færdigvarelagre, produktionsforventninger og beskæftigelsesforventninger.
I starten af 2025 faldt tillidsindikatoren for store industrivirksomheder til 84,0 i august fra 85,7 i juli, jf. figur 2. Smv'erne udviste derimod en opadgående tendens fra 94,4 i juli til 95,6 i august.
I konjunkturbarometret måles månedligt servicens vurdering af udviklingen gennem de seneste tre måneder og forventninger til de kommende tre måneder. Der måles på faktisk udvikling i forretningssituation, faktisk omsætning, faktisk beskæftigelsesudvikling, omsætningsforventninger og beskæftigelsesforventninger
For smv'er faldt tillidsindikatoren fra 99,4 i juli til 97,8 i august 2025, jf. figur 3. Denne indikator har vist en svag stigende tendens siden marts 2025.
Store virksomheder udviser en markant højere tillid, om end den fra juli til august falder fra 110,8 til 107,4. Generelt har de store servicevirksomheders tillidsindikator ligget over smv'ernes siden 2022.
I konjunkturbarometret måles månedligt bygge- og anlægsbranchens vurdering af udviklingen gennem de seneste tre måneder og forventninger til de kommende tre måneder.
Indikatoren sammenvejes baseret på spørgsmål om omsætningsforventninger, beskæftigelsesforventninger, ordrebeholdning og vurdering af den faktiske udvikling for lignende indikatorer over de seneste tre måneder.
For smv’erne er indikatoren faldet i august til 95,4 fra 95,7 i juli. For store bygge- og anlægsvirksomheder stiger indikatoren i august til 95,6 fra 90,6 i juli, jf. figur 4.
Dermed vender tendensen, hvor store byggevirksomheders erhvervstillid har været faldende set i forhold til smv’ernes siden medio 2024.
I konjunkturbarometret måles månedligt detailhandlens vurdering af udviklingen gennem de seneste tre måneder og forventninger til de kommende tre måneder. Der måles på omsætning, beskæftigelse, salgspriser, varelagrer samt ordrebeholdning hos leverandører.
For smv’erne er indikatoren steget i august til 103,2 fra 99,3 i juli. For store detailvirksomheder faldt indikatoren i august til 92 fra 94,4 i juli, jf. figur 5.
Dermed fortsætter bedringstendensen efter lavpunktet under inflations- og energikrisen ultimo 2022 for smv’erne. Det er helt i tråd med udviklingen i detailomsætningsindekset, som også ramte et bundniveau ultimo 2022.
For første gang siden slutningen af 2023, hvor store virksomheder inden for især byggeriet og industrien udviste stor pessimisme, er forskellene i erhvervstilliden store virksomheder og smv’erne imellem nu udlignet, jf. figur 6.
Vores beregninger af tillidsindikatorerne følger i vidt omfang den metode som Danmarks Statistisk (DST) anvender.
Der indsamles hver måned konjunkturbarometeroplysninger fra en stikprøve på ca. 800 industrivirksomheder (ca. 70 pct. af disse er smv’er), 900 virksomheder i bygge og anlæg (ca. 85 pct. smv’er), 1.400 virksomheder i detailhandlen (ca. 92,5 pct. smv’er) og 2.900 virksomheder i serviceerhverv (ca. 85 pct. smv’er). De indsamlede data opregnes fra stikprøven til den samlede opregningspopulation (oftes svarende til udvalgspopulation) vægtet ud fra beskæftigelsesoplysninger, og fordelt på branche- og størrelsesgrupperinger.
Tillidsindikatoren måles altid ift. en middelværdi for en referenceperiode. I de officielle tal fra DST er referenceperioden 1998-2024, mens vores datagrundlag dækker perioden 2015–2024.
Afvigelserne mellem de to udgangspunkter fremgår af figuren nedenfor. Årsagen er intuitiv: perioden 1998-2014 dækkede over IT-boblen samt finans- og eurokrisen. Dermed er DST’s middelværdi mere negativ end vores, hvilket betyder, at erhvervslivets relative stemning i dag fremstår mere optimistisk. Jo mere optimistisk baseline, des sværere er det at finde meget positive udsving.
Har du brug for hjælp?
