Dato: 16. november 2022
Elpriserne er steget med 100 pct., og gaspriserne er steget med 195 pct. det seneste år[1]. Det presser mange virksomheder i en i forvejen sårbar tid. De senste kriseramte år med både corona, forsyningsmangel, invasionen af Ukraine og nu energikrisen har udfordret mange virksomheder. Det har sat sig i konkurstallet, som i oktober 2022 overgik nivauet under finanskrisen. Som følge af de stigende energipriser har regeringen indført et energilån. Det betyder, at energipriserne fastsættes til, hvad de var i efteråret 2021, og den del af prisen der er over dette niveau, kan tilbagebetales over en 5-årig periode. Renten står til at blive på 4,4 pct. p.a. SMVdanmark har i den forbindelse spurgt SMV’erne, om de vil benytte sig af dette lån.
Vores analyse viser, at langt de fleste virksomheder ikke ønsker et energilån. Lånet er ikke den håndsrækning, som virksomhederne har brug for.
Hovedpointer fra undersøgelsen
[1] Danmarks Statistik - PRIS111
Spørger man SMV’erne, hvorvidt de ønsker at optage energilån, er svarene næsten entydigt nej. 97 pct. svarer nej til, at de vil optage lånet, hvorimod blot 0,6 pct. svarer ja. Dette indikerer tydeligt, at energilånet ikke er attraktivt for virksomhederne. Det til trods for, at mange af SMV’erne er påvirket af udviklingen i energipriserne.
Figuren nedenfor viser, hvilke årsager der i høj grad afholder virksomhederne fra at optage energilån. Virksomheder som har indikeret, at de ikke har behov for energilån er frasorteret. Virksomheder som ikke har behov, udgør 62 pct. af virksomhederne, som ikke ønsker at optage energilån. Derfor repræsenterer figuren alene virksomheder med et behov for energilån. Størstedelen (56 pct.) ønsker ikke at optage mere gæld. Renteniveauet er dog også en væsentlig faktor til, at mange takker nej. 40 pct. af virksomhederne angiver renteniveauet som årsag. Det er blot 7 pct. af virksomhederne, som benytter alternativ finansiering til trods for, at alle virksomhederne har et finansieringsbehov. Knap 25 pct. har en anden årsag til, at de ikke optager lånet. Heriblandt er årsager som: ”Alt for meget bøvl når der skal dokumenteres diverse ting for at kunne benytte muligheden.” og ”Vil ikke skubbe byrden længere frem i tiden, det koster”.
En stigning i elprisen presser mange af SMV’erne. Hver tredje SMV vil i høj eller meget høj grad blive økonomisk presset af en stigning i elprisen. Imens svarer 39 pct., at de i nogen grad vil blive presset af stigende elpriser. Til trods for at mange af SMV’erne er mærket af de stigende priser, har stort set ingen lyst til at optage et energilån. En tidligere analyse fra SMVdanmark viser, at 60 pct. af de SMV’er som er udfodret af de stigende priser forventer et lavere resultat sammenlignet med sidste år.
Til trods for de kraftigt stigende energipriser, som mange virksomheder er mærket af, er energilånet ikke attraktivt for virksomhederne. Stort set ingen små og mellemstore virksomheder planlægger at optage lånet. Blandt virksomheder, som ikke planlægger at optage lånet, men som har et behov, er årsagen i høj grad, at lånet giver for meget gæld og er til en for høj rente. Samlet set skaber der sig et billede af, at virksomhederne efter flere kriser, hvor mange har optaget lån, ikke ønsker at gældsætte sig yderligere. Løsningen med et energilån er midlertidig og for dyr, mener virksomhederne. De må i stedet fosøge at dække de høje udgifter på anden vis.
SMVdanmark foreslår blandt andet, at renten sænkes, og at dokumentationskravene minimeres. Det vil gøre energilånet mere attraktivt og afbøde konsekvenser som f.eks. konkurs.
