Dato: April 2026
Det danske arbejdsmarked har været i kraftig fremgang siden 2010, og der er i dag over 0,5 mio. flere lønmodtagere end for 15 år siden.
Beskæftigelsesfrekvenserne ligger på historisk høje niveauer i de fleste landsdele, samtidigt med, at en stor del af jobskabelsen foregår omkring København og Århus. I alle landsdele er den private sektors andel af beskæftigelsen steget siden 2010.
Hovedpointer fra analysen
Siden 2012 har lønmodtagerbeskæftigelsen været støt stigende, med et midlertidigt fald under Coronakrisen, jf. figur 1. Siden december 2023 har lønmodtagerbeskæftigelsen slået rekord for hver måned.
I 3. kvartal 2010 var der 2,56 mio. lønmodtagere, mens tallet i 3. kvartal 2025 rundede 3,06 mio. lønmodtagere. Det svarer til en fremgang på knap en halv million lønmodtagere eller knap 20 pct. over de seneste 15 år.
De mange nye job de seneste 15 år er langt fra geografisk ligeligt fordelt. Knap 63 pct. af de nye job som er opstået siden 2010 ligger i landsdelene København By, Københavns Omegn og Østjylland, jf. figur 2. København By står for 27 pct. af jobvæksten siden 2010, mens Østjylland står for 18 pct. og Københavns Omegn for 17 pct.
I 3. kvartal 2010 stod de tre landsdele for 42,2 pct. af lønmodtagerbeskæftigelsen. Den andel er pr. 3. kvartal 2025 steget til 45,6 pct. Jobskabelsen er dermed blevet mere koncentreret omkring de store byer.
I alle landsdele er lønmodtagerbeskæftigelsen opgjort efter arbejdssted steget. De øvrige landsdele bidrager tilsammen med godt 1/3 af jobvæksten og oplever dermed en væsentlig mere begrænset fremgang.
Siden 2010 har København oplevet en markant fremgang i beskæftigelsesfrekvensen. Hvor landsdelen før lå på 8. pladsen målt på lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvens, ligger den i 3. kvartal 2025 på en 6. plads, jf. figur 3.
Østsjælland er den landsdel med den suverænt højeste beskæftigelsesfrekvens, tæt efterfulgt af Nordsjælland. Som i 2010 ligger Bornholm stadig på en 11. plads, men afstanden til Fyn, som er næstlavest, er kraftigt indsnævret.
I flere landsdele kan den højere beskæftigelsesfrekvens bl.a. skyldes, at flere pendler til job i andre landsdele, så beskæftigelsen løftes målt efter bopæl, uden at der nødvendigvis skabes nye lokale arbejdspladser i netop den landsdel[1]. Der er altså forskel på, om man måler på hvor arbejdssted ligger, eller hvor bopælen ligger. Det hænger sammen med, at flere arbejder i landsdele, hvor de ikke selv bor (fx mange, som arbejder i København, men bor i Nord- eller Østsjælland).
[1] Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2024), Danskerne har fået længere på arbejde, analyse
Siden 2010 er den private sektors andel af beskæftigelsen steget i alle landsdele – dog klart mest i Hovedstadsområdet og Østjylland. Anvendelse af 2010 som udgangsår påvirkes af, at det er umiddelbart efter finanskrisen, hvor den private beskæftigelse led en stor tilbagegang. Anvendes i stedet 2008 som udgangsår, er den private sektors andel af beskæftigelsen steget i 9 ud af 11 landsdele.
Siden 2010 er skabt knap en halv million flere jobs i Danmark, og beskæftigelse ligger på et historisk højt niveau. Udviklingen afspejler et meget stærkt arbejdsmarked, hvor både antallet af lønmodtagere og beskæftigelsesfrekvenser er steget på tværs af alle landsdele.
Jobvæksten er dog koncentreret i storbyområderne. Landsdelene København, Københavns omegn og Østjylland står for omkring to tredjedele af de nye job, mens øvrige landsdele samlet kun bidrager med den resterende tredjedel.
Den private sektors betydning for beskæftigelsen er vokset – siden 2010 er dens andel af beskæftigelsen steget i alle landsdele. Det giver god mening, da 2010 var midt under finanskrisen, hvor den private beskæftigelse især led et knæk. Vælges 2008 som udgangsår, ser vi flere landsdele, hvor udviklingen i den private sektors andel af beskæftigelsen er flad eller sågar negativ. Det giver et billede af, at det er offentlige arbejdspladser og dermed offentlige skattekroner, som holder hånden under visse landsdeles beskæftigelse.
