Dato: April 2026
På trods af en flot fremgang, er der stadig et stort potentiale ift. at få herboende ikke-vestlige i arbejde, hvilket kan ses i det store beskæftigelsesgab, der fortsat er danskere og ikke-vestlige indvandrere i mellem. Gabet kan i høj grad henføres til, at gruppen af ikke-vestlige indvandrere er meget sammensat, ikke mindst mht. oprindelsesland.
Her er det især indvandrere fra MENAPT-lande, som stikker ud.
Hovedpointer fra undersøgelsen
Ikke-vestlige indvandrere er i høj grad årsagen til, at beskæftigelsen i Danmark slår rekord for hver måned, der går. Ikke-vestlige indvandrere står bag knap 58 pct. af stigningen i lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvensen de seneste 3 år.
Opgjort i fuldtidspersoner havde personer med dansk oprindelse i 2025 en lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvens på 65,5 pct., mens tallet var 53,0 pct. for ikke-vestlige indvandrere under ét, jf. figur 1.
Indvandrere fra MENAPT-lande havde derimod en beskæftigelsesfrekvens på 44,6 pct., hvilket er markant lavere end for øvrige ikke-vestlige indvandrere, der lå på 58,3 pct. i 2025, jf. figur 2. Det er dette efterslæb, der trækker beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere under ét ned til 53,0 pct.
Dermed har indvandrere fra MENAPT-lande en svagere arbejdsmarkedstilknytning, med en forskel på 13,7 pct.-point ift. øvrige ikke-vestlige indvandrere i 2025.
Mens beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse er steget med 3,3 pct.-point siden 2015, er den steget med 16,2 pct.-point for indvandrere fra MENAPT-lande og 14,6 pct.-point for indvandrere fra øvrige ikke-vestlige lande i samme periode, jf. figur 2.
Den store fremgang skyldes ikke mindst, at beskæftigelsesfrekvensen i 2015 i forvejen var lav.
Derudover har der været en betydelig tilgang af indvandrere, som hurtigere er kommet i beskæftigelse under deres ophold i Danmark. Således var det i 2019 blot 33,2 pct. af indvandrere fra et MENAPT-land, som var i beskæftigelse det første år efter de fik meddelt ophold, jf. figur 3. I 2024 var den andel steget til 42,6 pct., en stigning på 9,2 pct.-point.
På trods af fremgangen i beskæftigelsesfrekvensen er der stadig et betydeligt efterslæb for MENAPT-indvandrere, når man sammenholder med øvrige herkomstgrupper.
Ift. personer med dansk oprindelse er potentialet indsnævret fra med 12,9 pct.-point siden 2015 (fra 33,7 til 20,9 pct.-point), mens den ift. vestlige indvandrere er indsnævret med 7 pct.-point, og blot 1,6 pct.-point, når man sammenholder med ikke-vestlige indvandrere fra øvrige lande, jf. figur 4.
Det understreger, at indvandrere fra MENAPT-lande var relativ hårdt ramt af finanskrisen, når man sammenholder med danskere og vestlige indvandrere, mens de umiddelbart var lige så hårdt ramt som øvrige ikke-vestlige. På trods af, at den efterfølgende genopretning af arbejdsmarkedstilknytningen er betydelig, er der stadig et efterslæb.
Beskæftigelsesgabet på 20,9 pct.-point fordelt på 158.800 MENAPT-indvandrere i den erhvervsdygtig alder svarer til et potentiale på godt 33.100 fuldtidspersoner. Hvis hele gabet blev lukket, ville det i 2025 have løftet de offentlige finanser med 11,8 mia. kr.
Langt hovedparten af potentialet ligger hos personer, som senest er opgjort til at være ”uden for arbejdsstyrken”. Det omhandler grupper såsom førtidspensionister, fleksjobbere, studerende og kontanthjælpsmodtagere, som er langt fra arbejdsmarkedet.
For at realisere potentialet kommer vi ikke uden om at tale om disse indvandreres reservationsløn. Det er den mindste løn, man er villig til at arbejde for. Begrebet indfanger det faktum, at ydelsesmodtagerens egen motivation for at tage et arbejde et afgørende for, hvorvidt de er i arbejde.
For mange MENAPT-indvandrere ligger den ydelse, de modtager betydeligt over deres reservationsløn. Det gælder i fx mange førtidspensionister, som modtager ydelsesbeløb, som overstiger det, de nogensinde kunne tjene, når de har været i arbejde. Dermed overkompenseres de i forhold til den skade, de har lidt. Det gør, at det for denne gruppe er mere attraktivt at være uden for arbejdsstyrken end at være en del af den.
Udviklingen i MENAPT-indvandreres beskæftigelse siden 2015 understreger, at mange som er ”uden for arbejdsstyrken” i ét år faktisk har gode muligheder for at blive en del af arbejdsstyrken på et senere tidspunkt.
En oplagt policy er derfor at sætte et loft over, hvor meget man kan modtage i førtidspension set ift. den lønindkomst, man ville kunne tjene, hvis man ikke havde mistet nogen erhvervsevne. Dernæst bør erhvervsevnetabet vurderes på en skala mellem 0 eller 100, og førtidspensionen tildeles på baggrund heraf.
Beskæftigelsesgabet beregnes som gabet i de årlige lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvenser for 16-66-årige, opgjort i fuldtidspersoner. For 2025 er beskæftigelsesfrekvenserne beregnet på baggrund af årets tre første kvartaler. For perioden 2019-2022 korrigeres der for, at folkepensionsalderen steg fra 65 til 67 år. For perioden inden 2018 beregnes beskæftigelsesfrekvensen for de 16-64-årige.
Potentialet beregnes ved at gange beskæftigelsesgabet med antallet af 16-66-årige indvandrere fra MENAPT-lande. I 2025 var der 158.800 MENAPT-indvandrere i den erhvervsdygtige alder.
Provenupotentialet beregnes med udgangspunkt i Finansministeriets rapport, ”Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser 2019”[1].
En MENAPT-indvandrer i den erhvervsaktive alder, som gik ledig eller var uden for arbejdsstyrken, havde i 2019 et negativt nettobidrag på op til -165.000 kr. En MENAPT-indvandrer i arbejde gav derimod et positivt nettobidrag på 126.400 kr. (2019-priser). De individualiserede nettobidragsbeløb fremskrives med timelønsudviklingen fra 2019 til 2025 (ca. 23 pct.). Herudover forudsættes ca. 9 pct. af potentialet realiseret ved færre ledige MENAPT-indvandrere, mens godt 91 pct. forudsættes realiseret gennem færre uden for arbejdsstyrken.
[1] Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser 2019, Finansministeriet.
