SMVdanmark.dk >

Unge voksnes beskæftigelse falder og Danmark sakker bagud

De unge, der mangler – faldende beskæftigelse og tabt arbejdsudbud siden 2008

Dato: 31. oktober2025

I 2008 stod unge danskere stærkt på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen var høj og ledigheden lav.
Men noget har ændret sig. Flere unge står i dag uden for arbejdsmarke-det. Ledigheden er steget – særligt blandt kvinder. Samtidig er antallet af unge på SU vokset, mens færre får barselsdagpenge.

Analysens hovedpointer

  • Danmark er siden 2008 faldet fra en 6.- til en 21. plads i beskæfti-gelsesfrekvens for de 25-34-årige blandt EU27 + EFTA-landene.
  • Flere unge – især kvinder – modtager SU, mens færre er på barsels-dagpenge, hvilket er med til at trække beskæftigelsesfrekvensen ned.
  • Effekten hænger sammen med, at beskæftigelsesgraden under stu-die for erhvervsuddannelser er markant højere end for lange vide-regående uddannelser. Desuden tager erhvervsuddannelser halv så lang tid at gennemføre. Når flere vælger en videregående uddan-nelse falder beskæftigelsesgraden.
  • Hvis beskæftigelsesfrekvensen havde været på 2008-niveau, ville beskæftigelsen i 2024 have været 28.200 fuldtidspersoner højere, BNP ville have været 27,2 mia. kr. højere (2025-niveau) og de of-fentlige finanser ville have været styrket med 7,3 mia. kr. (2025-ni-veau). Beregningen er illustrativ, og ikke udtryk for det faktiske po-tentiale.

Hent analysen som PDF

Unge voksnes beskæftigelse falder og Danmark sakker bagud

Danmark sakker bagud i europæisk beskæftigelse

Fra 2008 til 2024 er Danmark gået fra en 6.-plads til 21.-pladsen på rang-listen over beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-34-årige i EU27 + EFTA-landene, jf. figur 1.
Tilbagegangen skyldes bl.a. at Danmarks beskæftigelsesfrekvens er fal-det, mens flere andre lande – bl.a. Tyskland, Irland og Ungarn – markant har øget deres andel af unge i arbejde.
Havde Danmark fastholdt sin beskæftigelsesfrekvens fra 2008 for de 25-34-årige på 84,6 pct., ville vi i 2024 have ligget på en 12.-plads – og der-med i den øverste halvdel af ranglisten. I dag befinder Danmark sig i den nederste halvdel.

Figur 1: Danmark kunne have været i den øvre halvdel

Danmark er skubbet af pinden i Norden

I 2008 havde Danmark en beskæftigelsesfrekvens på 84,6 pct. blandt 25–34-årige – næsthøjest blandt de nordiske lande, kun overgået af Norge, jf. figur 2. Men siden da er udviklingen vendt: I 2024 er frekven-sen faldet med 4,1 pct.-point til 80,4 pct. Det er det næststørste fald i Norden, kun overgået af Finland. Hvor Danmark før havde Nordens an-den højeste beskæftigelsesfrekvens, er vi nu på en 4. plads.
Mens de fleste nordiske lande har oplevet et fald i beskæftigelsesfre-kvensen, skiller Island sig ud.
Island har som det eneste land formået at hæve beskæftigelsesfrekven-sen siden 2008 – med hele 5,4 pct.-point – og står dermed for den stør-ste fremgang i hele norden.

Figur 2: I 2008 var Danmark på 2. pladsen blandt de nordiske lande, men er i 2024 faldet ned på 4. pladsen

Varierende uddannelseslængde

Fra AE-rådets opgørelse af uddannelseslængder og beskæftigelsesgra-der fra februar 20231, udviste uddannelserne en tydelig variation i gen-nemsnitlig studietid, jf. tabel 1.
En erhvervsskoleuddannelse tager typisk 4 år at gennemføre. Til sam-menligning tager videregående uddannelser fra 5,1 år til 8,1 år, og fuld-tidsgraden er her 18,9 pct., mens den er 88,5 pct. for studerende på erhvervsuddannelsernes grundforløb. Fuldtidsgraden er også højere for nyuddannede fra erhvervsskolerne.
Faglærte har typisk en høj beskæftigelse både under og umiddelbart ef-ter endt uddannelse. Sammenlignet med MVU- og LVU-uddannelser er studietiden desuden relativt kort, hvilket bidrager til en hurtig indtræ-den på arbejdsmarkedet samt generel højere beskæftigelsesfrekvens for den yngre aldersgruppe.

Tabel 1: Uddannelseslængde og beskæftigelsesgrader, 2023

Kvinder fører an – desværre i ledighed

Siden 2010 har ledigheden blandt kvinder generelt ligget højere end blandt mænd – med undtagelse af 2022, hvor niveauet var ens, jf. figur 4.
Fra 2022 til 2024 er den samlede ledighed steget med 1,8 pct.-point. En stor del af denne stigning skyldes udviklingen blandt kvinder: Deres le-dighed er i perioden steget med 2,8 pct.-point, mens ledigheden blandt mænd kun er steget med 1,1 pct.-point.
I 2024 er kvindernes ledighed dobbelt så høj som i 2008 - en stigning fra 4,1 pct. til 8,2 pct.

Figur 4: Ledigheden blandt kvinder er fordoblet siden 2008

Unge kvinder vælger i højere grad SU frem for barsel

Fra 2008 til 2024 er andelen af kvinder i alderen 25–34 år på SU steget med 3,5 pct.-point, jf. figur 5. For mænd er stigningen 2,9 pct.-point. I samme periode er andelen af kvinder på barselsdagpenge faldet med 3,6 pct.-point.
På kort sigt betyder flere unge på SU, at færre er i beskæftigelse. Selvom det er muligt at arbejde ved siden af sin SU, er der generelt en tæt sam-menhæng mellem beskæftigelsesfrekvens og uddannelsesstatus.
På længere sigt kan udviklingen dog ses som en investering i fremtiden, da en højere andel af højtuddannede kan bidrage til en mere produktiv arbejdsstyrke. Det er imidlertid usikkert, om afkastet af meruddannelse er den samme for de grupper, som i dag vælger at uddanne sig, som førhen havde valgt en erhvervsrettet uddannelse.

Figur 5:

Det tabte arbejdsudbud

Hvis beskæftigelsesfrekvensen i 2024 var på samme niveau som i 2008 (dvs. 84,6 pct.), så ville der have været 28.200 flere fuldtidspersoner i arbejde i 2024, jf. tabel 2.
Under bestemte lønforudsætninger svarer det til et BNP-tab på 27,4 mia. kr. (2025-niveau). Derudover vurderes det at det offentlige går glip af omkring 7,3 mia. kr. i saldoforbedringer, når man medregner højere skatteindtægter fra øget beskæftigelse. Besparelsen fra lavere SU med-regnes ikke.
Der er således betydelige gevinster at hente ved at løfte beskæftigelsen blandt de unge voksne.

Tabel 2: Samfundsmæssige virkninger ved en hypotetisk lempelse af arbejds-markedsbidraget på 5 mia. kr.

Konklusion og anbefaling

Siden 2008 er Danmark gået fra at være blandt de bedste til blandt de dårligste i Europa, når det gælder beskæftigelsen blandt 25-34-årige. I dag ligger Danmark nr. 21 ud af EU27 + EFTA-landene. Faldet i beskæf-tigelsesfrekvensen rammer særligt kvinder og trækker tusindvis af unge ud af arbejdsmarkedet. Hvis beskæftigelsesfrekvensen for de 25-34-årige i 2024 havde været på 2008-niveau, ville 28.200 flere fuldtidspersoner have været i arbejde. Det svarer til en BNP-effekt på 27,4 mia. kr. og en saldoforbedring for staten på 7,3 mia. kr.

SMVdanmark anbefaler

  • At SU’en på kandidatdelen omlægges til et lån – evt. med for-længet løbetid for afbetaling.
  • At der sættes klare mål om, at en større andel af hver årgang opnår en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse med langt bedre muligheder for senere at uddanne sig til bachelor- eller kandi-datniveau efter nogle års erhvervserfaring (evt. på deltid).
  • At karakterkravene til gymnasiet løftes, så en mindre andel af en ungdomsårgang vælger en gymnasial uddannelse.
  • At der foretages et substantielt kvalitetsløft af erhvervsuddan-nelserne, så flere elever påbegynder og gennemfører en er-hvervsfaglig uddannelse.
  • At praksisfaglighed fylder langt mere i grundskolen, så eleverne introduceres til erhvervsuddannelserne. Blandt andet gennem mulighed fr at gå på erhvervsuddannelsesrettede linjer i grund-skolen.

Metode til beregning af virkningen på beskæftigelse, BNP og offentlige finanser

  • Det hypotetiske beskæftigelsespotentiale beregnes ved at tage forskellen i beskæftigelsesgraden i Danmark i 2008 og 2024 på 4,1 pct.-point og multiplicerer denne med antallet af 25-34-årige danskere i 2024 (816.000), og herefter korrigere for forholdet mellem gennemsnitlig arbejdstid (1.357 timer i 2024) med fuld-tidsnormen (7,4 timer x 222 arbejdsdage). Dermed tages der ud-gangspunkt i den faktiske frem for den strukturelle beskæftigelse. Beregningen skal alene opfattes som illustrativ, og ikke som et præcist estimat af det fulde potentiale.
  • Til beregning af BNP og saldopotentiale anvendes samme metode som AE-rådet2: BNP-potentialet opgøres ved brug af stilleskuebe-regninger fra Skatteøkonomisk Redegørelse 2025. BNP-virknin-gen som følge af øget arbejdsudbud ved en lempelse af AM-bi-draget (950.000 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget, 2025-niveau) opreg-nes proportionalt med beskæftigelsesvirkningen på 28.200 per-soner. Herudover korrigeres der for, at 25-34-åriges gennemsnit-lige løn er på 92 pct. af gennemsnittet for det samlede arbejds-marked.
  • Saldovirkningen regnes på baggrund af de samme stilleskruer, hvor der tages udgangspunkt i det dynamiske provenu (0,24 mio. kr. pr. person) opregnet proportionalt med beskæftigelsesvirk-ningen (inkl. korrektion for, at unge har lavere løn end gennem-snittet).

Thomas Gress

Cheføkonom

mobil +45 51 90 50 91 tlf +45 33 93 20 00 Læs mere om Thomas Gress

Sofie Katrine Nygaard Pedersen

Juniorkonsulent

tlf +45 33 93 20 00 Læs mere om Sofie Katrine Nygaard Pedersen
Tilbage