En sejr for SMV’erne

  • Alle typer
  • {{filter.name}} ({{filter.count}})

Der blev ikke fundet nogle resultater

Den nye politiske aftale, der sænker beløbsgrænsen og gør det muligt for mindre virksomheder hurtigere at hente flere medarbejdere uden for Danmarks grænser, falder på et tørt sted. Dog er det ærgerligt, at vi skal helt frem til vinter, før det bliver muligt. Sæsonvirksomhederne har behov nu, mener SMVdanmark.

En bred politisk aftale sænker beløbsgrænsen til 375.000 kr. fra 448.000 kr., og udvider fasttrackordningen til også at gælde virksomheder med ned til 10 ansatte, hvor det tidligere var mindst 20 ansatte. 

Aftalen modtages meget positivt af Jakob Brandt, adm. direktør I SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder. 

“Det glæder mig rigtigt meget, at den forskelsbehandling der har været mellem store og små virksomheder, nu får et skud for boven. Tidligere skulle man have mindst 20 ansatte for at benytte fast-track-ordningen, så man hurtigere og lettere kunne hente udenlandske medarbejdere, og nu skal man have mindst 10. De mindre virksomheder skriger lige så meget på flere hænder som de større virksomheder, og det anerkender politikerne nu. Det er virkeligt positivt,” siger han. 

At beløbsgrænsen sænkes med næsten 75.000 kr. er ganske mærkbart og vil gøre det langt lettere at finde medarbejdere med de rette kvalifikationer i udlandet, mener Jakob Brandt. 

“Jeg vil gerne kvittere for den håndsrækning, som et meget bredt flertal i Folketinget nu giver vores medlemmer. For der er stadig voldsom mangel på arbejdskraft i de danske virksomheder. Det må ikke være mangel på hænder og hoveder, der spænder ben for væksten her efter corona-krisen,” siger han.

En del ærgerlige hegnspæle i aftalen 

Dog undrer han sig over, at aftalen sætter så mange hegnspæle op for at bremse strømmen af udenlandsk arbejdskraft, fx at der maksimalt må komme 15.000 udlændinge ind på ordningen, og at den kun gælder tre år. 

“Det virker som om, der har siddet politikere ved forhandlingsbordet, der decideret frygter udlændinge. Det er ærgerligt, for de har erfaringsmæssigt været en kæmpe gevinst. Virksomhedernes behov for arbejdskraft er meget stort, og der er reelt ingen danskere til at fylde de huller. 15.000 udenlandske medarbejdere er en dråbe i havet, når man ser, at virksomhederne har over 120.000 forgæves rekrutteringer. Og ordningen træder først i kraft til vinter. Hvorfor ikke lige nu? Vi har sæsonvirksomheder, bl.a. inden for eventbranchen, der desperat mangler medarbejdere, og det vil vare ved i månedsvis,” siger Jakob Brandt. 

Læs aftalen her.

David Elmer

Kommunikationschef

mobil 53855370 Læs mere om David Elmer

Jakob Brandt

Adm. direktør

mobil +45 24 25 27 27 tlf +45 32 63 03 04 Læs mere om Jakob Brandt

Få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om virksomhedstestamenter eller de..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..

Menu

Undermenu

Den nye politiske aftale, der sænker beløbsgrænsen og gør det muligt for mindre virksomheder hurtigere at hente flere medarbejdere uden for Danmarks grænser, falder på et tørt sted. Dog er det ærgerligt, at vi skal helt frem til vinter, før det bliver muligt. Sæsonvirksomhederne har behov nu, mener SMVdanmark.