Erhvervspartnerskab for IT-sikkerhed skal løse vigtig samfundsopgave

  • Alle typer
  • {{filter.name}} ({{filter.count}})

Der blev ikke fundet nogle resultater

Erhvervspartnerskabet skal danne rammen om en samlet indsats for at styrke cyber- og informationssikkerhedsindsatsen i SMV’er. SMVdanmark hilser derfor initiativet varmt velkommen - fx strategiens fokus på at lære børn og unge om IT-sikkerhed.

”Vi er rigtig glade for, at øget IT-sikkerhed i SMV’er så højt op på regeringens dagsorden. Men det er også nødvendigt, for samtidig med at digitalisering øges i erhvervslivet, så stiger risikoen også for cyberkriminalitet”, siger cheføkonom Lars Magnus Christensen.

Erhvervspartnerskabet bliver et vigtigt forum, hvor den samlede indsats for at styrke IT-sikkerheden og ansvarlig datahåndtering i små og mellemstore virksomheder skal drøftes. Samtidig skal der i forummet findes løsninger målrettet de små og mellemstore virksomheders behov og forudsætninger.

”Små og mellemstore virksomheder er ekstra sårbare i forbindelse med IT-kriminalitet. Oftest har man ikke midlerne til at sikre og have procedure for fjendtlige IT-angreb”, siger Lars Magnus Christensen.

Partnerskabet får til opgave at have fokus på fire indsatsområder:

  • Bedre adgang til viden, konkrete værktøjer og vejledning om IT-sikkerhed
  • Primære rådgivere som ’brobyggere’ til øget IT-sikkerhed
  • Forebyggende sikkerhedstiltag (fx privacy by design)
  • Fremme virksomhedernes anvendelse af sikkerhedsstandarder

Partnerskabet vil fungere som sparringspartner i forhold til arbejdet i de fire spor og skal sikre synergi imellem dem.

”Arbejdet vil gå hånd i hånd med det store potentiale for vækst, der ligger i en øget digitalisering blandt de små og mellemstore virksomheder. Men først når virksomhederne føler sig mere sikre ved at digitalisere, vil for alvor være klar til at lade sig digitalisere mere. Det er helt rigtigt tænkt, at IT-sikkerhed kommer på skoleskemaet i folkeskolen og på ungdomsuddannelser, så de næste generationer af lønmodtagere og ejerledere tager kompetencerne med ud i virksomhederne”, siger Lars Magnus Christensen.

Erhvervspartnerskabet bliver den operationelle del af Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed, som det er blevet besluttet at videreføre. I Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed er SMVdanmark repræsenteret ved Ann Frederiksen, økonomichef i Svend Frederiksen Maskinfabrik A/S.

 

Kontakt

Cheføkonom Lars Magnus Christensen på telefon 41 27 28 38

Kommunikationschef Frederik Faurby, telefon 51 34 43 77

Menu

Undermenu

Regeringen har i dag lanceret sin strategi for cyber- og informationssikkerhed, som SMVdanmark hilser velkommen. Et centralt initiativ er Erhvervspartnerskabet med fokus på øget IT-sikkerhed i virksomhederne.