Manglen på arbejdskraft kan afhjælpes med sydeuropæere

  • Alle typer
  • {{filter.name}} ({{filter.count}})

Der blev ikke fundet nogle resultater

Statsminister Mette Frederiksen anerkendte forleden, at der er mangel på arbejdskraft og kaldte situationen ”en udfordring her og nu”.

Det billede kan de små og mellemstore virksomheder nemt genkende. Næsten halvdelen af de danske SMV’er må begrænse deres produktion, fordi de mangler hænder. Og situationen forværres af, at østeuropæerne ikke kommer hertil i samme omfang som tidligere.

Men i Sydeuropa er ledigheden flere steder tårnhøj, og lønnen er ikke meget højere end i Østeuropa. Derfor er der et kæmpe uudnyttet potentiale, når det gælder om at skaffe arbejdskraft.

Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark, minder om, at regeringen i sit forståelsespapir – det vil sige aftalen med støttepartierne om, hvad regeringen skal arbejde for – har lovet at oprette danske jobcentre i Sydeuropa.

”Mange virksomheder er hårdt ramt af mangel på arbejdskraft. Samtidigt er der givet politisk håndslag på, at regeringen skal få flere sydeuropæere hertil. Og det haster. Situationen er kritisk, og tiden er ikke til at sidde på hænderne. Udenlandsk arbejdskraft har historisk spillet en afgørende rolle i dansk økonomi og til at holde opsving i gang herhjemme. Det har vi ikke råd til at gå glip af,” siger hun.

Hun foreslår, at udover at oprette danske jobcentre skal danske jobcentermedarbejdere arbejde sammen med den lokale beskæftigelsesformidling i fx Spanien, og dermed guide kvalificerede ledige i retning af Danmark.

”Desuden skal vi udnytte nogle af de andre muligheder, vi har for at få udenlandsk arbejdskraft hertil, bedre. Fx ved at afbureaukratisere de ordninger, vi har i forvejen, så det bliver lettere for arbejdstagere fra alle lande at komme hertil. Naturligvis under ordnede løn- og arbejdsforhold,” siger Mia Amalie Holstein.

SMVdanmarks analyse viser blandt andet, at ledigheden i Sydeuropa samlet set er dobbelt så høj som i Østeuropa, og at der kun er kommet én sydeuropæer til Danmark for at arbejde, hver gang der er kommet 4,5 østeuropæere.

Læs analysen her.

David Elmer

Kommunikationschef

mobil 53855370 Læs mere om David Elmer

Mia Amalie Holstein

Vicedirektør

mobil +45 53 55 71 77 Læs mere om Mia Amalie Holstein

Se tidligere webinarer og få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om betalingsløsninger eller det om..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..

Menu

Undermenu

Strømmen af østeuropæiske arbejdere til Danmark er stilnet af, men samtidigt går flere millioner mennesker ledige i Sydeuropa. Regeringen har tidligere lovet, at den vil oprette jobcentre i Sydeuropa, der skal formidle arbejdskraft til Danmark. Regeringen bør leve op til sit løfte, da de små og mellemstore virksomheder i høj grad mangler arbejdskraft, mener SMVdanmark.