Ny lov om erhvervsfremme giver adgang for alle virksomheder

  • Alle typer
  • {{filter.name}} ({{filter.count}})

Der blev ikke fundet nogle resultater

Dagens nye lov om erhvervsfremme vil forbedre rammevilkårene for at drive virksomhed ved at sørge for de rette vejledningstilbud, der kan øge produktiviteten og fremme konkurrenceevnen. Nye erhvervshuse i hele landet skal nu tilbyde specialiseret vejledning til alle virksomheder, der har behov for det.

 

”Det er en markant forbedring for SMV’erne. I mange år har vi hørt fra vores medlemmer, at de ikke kunne få hjælp i væksthusene. Nu er væksthusene skiftet ud med nye erhvervshuse, der skal hjælpe alle virksomheder i hele Danmark med behov for specialiseret vejledning, og der er et nyt fokus på drift og udvikling”. Det siger Ane Buch, adm. direktør for SMVdanmark.

 

Et enklere system med fokus på virksomhedernes behov

SMVdanmark er organisation for 18.000 små og mellemstore virksomheder, der ofte har oplevet, at væksthusenes tilbud ramte ved siden af deres behov. Derfor bakker SMVdanmark op om, at det nye erhvervsfremmesystem skal være enklere at overskue, og der skal være bedre samarbejde mellem færre tilbud for at undgå overlap.

 

”Tilbuddene til SMV’erne har været for svære at finde, og vi er glade for, at man nu ser på virksomhedernes behov først. Med det nye system håber vi, at der bliver skabt overblik så SMV’erne hurtigt kan finde de tilbud, der matcher deres udfordring. Den direkte kontakt med de lokale erhvervskontorer og erhvervshusene er stadig vigtigst for SMV’erne, men der bliver nu også lavet en tilhørende digital portal, hvor man som virksomhed kan se de tilbud, der netop passer til dit behov. Vi håber, at den jungle af tilbud, der har været tidligere, nu bliver afløst af et slags digitalt GPS-system for erhvervsservice under Virk.dk", siger Ane Buch.

 

Den nye lov vil styrke erhvervslivet i hele Danmark

Formålet med lov om erhvervsfremme er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem en sammenhængende erhvervsfremmeindsats på tværs af hele Danmark, der sigter mod bl.a.:

 

  • At forbedre rammevilkårene for at starte, udvikle og drive virksomhed i og ud fra Danmark med fokus på virksomhedens behov
  • At fremme produktivitet, konkurrenceevne og internationalisering hos danske virksomheder
  • At vejlede ift. konkurrenceforhold, nye teknologier og forretningsmodeller, miljøforhold mv.
  • At fremme den lokale og regionale erhvervsudvikling og beskæftigelse
  • At undgå overlap mellem offentlige erhvervsfremmeindsatser og -aktører samt sikre øget koordinering og samarbejde
  • At fremme et efterspørgselsdrevet og sammenhængende erhvervsfremmesystem
  • At fremme brugen af digitalisering i erhvervsfremmesystemet
  • At fremme udviklingen af lokale kompetencer
  • At fremme udviklingsaktiviteter i yderområderne.

 

Se lovforslaget, som i dag blev vedtaget, på Folketingets hjemmeside.

 

Kontakt

Adm. direktør Ane Buch, telefon 40 53 11 53

Kommunikationschef Frederik Faurby, telefon 51 344 377

Menu

Undermenu

SMVdanmark tager meget positivt imod vedtagelsen af den nye lov om erhvervsfremme, der har til formål at styrke alle virksomheder.