At Folketinget skal stemme om mere udenlandsk arbejdskraft er godt, men selv hvis det munder ud i 10.000 flere på arbejdsmarkedet, er regeringen stadigt langt fra at løse de problemer, som virksomhederne står tilbage med i forhold til mangel på arbejdskraft.
Den netop indgåede politiske aftale, der bygger på regeringens udspil ‘Danmark kan mere I', indeholder blandt andet en lavere dimittendsats, højere beskæftigelsesfradrag, byrdelettelser for erhvervslivet og lempeligere modregning for folkepensionister, der arbejder. Samlet vil aftalen øge arbejdsstyrken med ca. 12.000 personer.
Overordnet set er Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, glad for, at aftalen skaffer flere hænder, men understreger, at der stadigt er langt til mål. Aftalen bliver ikke løsningen på erhvervslivets akutte mangel på arbejdskraft, og sammenlignet med de mange foregående regeringer, leverer S-regeringen endnu ikke nok på arbejdsstyrkekontoen, mener han,.
”Denne aftale skal ses i lyset af, at regeringen havde et stort minus på 10.400 personer i arbejdsstyrkeregnskabet efter bl.a. Arne-pensionen. Aftalen lapper kun akkurat det hul, og der skal meget mere til, hvis ikke S-regeringen skal gå over i historien som en af de mest uambitiøse i nyere tid, når det gælder om at skaffe arbejdskraft til erhvervslivet. Selv hvis man medtager den endnu ikke vedtagne aftale om udenlandsk arbejdskraft. Vi står i en situation med akut mangel på hænder, som er forstærket af, at den offentlige sektor er vokset markant og har slugt en stor del af arbejdskraften. Resultatet er, at virksomhederne taber ordrer hver dag, fordi de ikke har folk nok,” siger han.
Han anerkender, at aftalen rummer en del gode enkeltelementer, som isoleret set gør en del for at afhjælpe manglen på arbejdskraft. Men tiltagene er ikke store nok og opvejes af de mindre hensigtsmæssige tiltag.
”Jeg så gerne, at ambitionerne var større. Vi har ikke tid og råd til at fedtspille, mens virksomhederne hungrer efter arbejdskraft. Jeg havde også ønsket en aftale om mere udenlandsk arbejdskraft. Derfor håber jeg virkeligt, at politikerne banker til den, når de efterfølgende skal forhandle om en lavere beløbsgrænse, så det bliver nemmere at rekruttere medarbejdere fra lande, der ligger uden for EU,” siger han.
Han uddeler dog roser for den lavere dimittendsats, det højere beskæftigelsesfradrag og den lempeligere modregning i folkepensionisternes lønindkomst.
”Det er gode tiltag, der bestemt gør aftalen bedre. Vi har i dag 130.000 beskæftigede over 65 år på arbejdsmarkedet. Men vi har brug for, at de arbejder mere og at endnu flere af de ældre kommer ind eller bliver på arbejdsmarkedet. Det er vanvittigt at straffe dem gennem høje marginalskatter, hvis de vælger at tage en tørn efter, de har nået pensionsalderen. Det vil være en rigtig god økonomisk gulerod, hvis deres modregning bliver mere lempelig,” siger Jakob Brandt.
Endeligt bakker han også op om den beskæring af erhvervsstøtten på 3,5 mia. kr., som aftalen rummer.
”Det er glædeligt, at regeringen vil lægge erhvervsstøtten under en kritisk lup. For det er afgørende, at vi bruger pengene rigtigt. Alt for ofte er det de store virksomheder, som løber med støtten, fordi de mindre virksomheder opgiver at søge om støtte, når de møder alt det bureaukratiske bøvl, der følger med. Resultatet er, at man får hjulpet de forkerte – dem som sagtens ville kunne klare sig uden støtte og ikke dem med behov. Men det er selvfølgelig afgørende hvilke dele af støtten, politikerne vil skære, og hvad de præcist vil bruge pengene til,” siger han.
