SMVdanmark tilbyder også billigere digitaliseringsydelser
SMVdanmark bakker entydigt op om SMV:Digital og anbefaler flest muligt at søge midler i ordningen, og heldigvis er Blunico blot et af mange SMVdanmark-medlemmer, der har fået tilskud.
Men der er også andre og langt billigere måder at få styr på, hvordan man på et mere strategisk plan kan tilgå digitalisering, så de rigtige beslutninger bliver truffet med både det korte og det lange lys på.
Kom med i Digital Ledelseskultur
SMVdanmark deltager i projektet Digital Ledelseskultur, hvor det koster 6.000 kr. for en virksomhed at være med. ’Adgangsbilletten’ til SMV:Digital er en 50 pct. medfinansiering på enten 25.000 kr. eller 100.000 kr. - tilskuddet dækker de øvrige 50 pct. på andre 25.000 kr. eller 100.000 kr.
Digital Ledelseskultur tilbyder alle SMV’er med 2-249 ansatte hjælp til netop at angribe de digitale udfordringer med ’strategiske briller’. Projektet tilbyder ejer/leder og et par nøglemedarbejdere et forløb, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte virksomheds udfordringer; hvor både ejer/leder og nøglemedarbejdere involveres i de digitale forandringer; workshops, hvor der leveres indspark fra eksperter med viden om de konkrete branchers udfordringer; sparringsmøder med fagpersoner, som hjælper med de konkrete udfordringer og netværksmøder med oplæg fra specialister og inspiration fra andre SMV’er med tilsvarende udfordringer.
Regionale partnere på digitalisering
I Region Sjælland er det Roskilde Handelsskole og Roskilde Tekniske Skole, der leverer tilbuddene, mens det i de øvrige regioner er de lokale erhvervsakademier, der har denne rolle. Projektet er finansieret af EU-midler, hvilket betinger disse forskelle.
Her kan du læse mere