Skrevet af Carsten Kissmeyer, Formand for Danske Regioners Udvalg for Regional Udvikling og EU, og Ane Buch, administrerende direktør for SMVdanmark. Indlægget er bragt på Altinget.dk den 28. juni, 2018.
Statsministeren bebudede i sin tale under Folketingets afslutningsdebat, at regeringen til efteråret vil komme med forslag til, hvordan erhvervsuddannelserne skal blive attraktive for flere unge. Det glæder vi os meget til, og vi har et par ideer til, hvad sådan en plan bør indeholde.
Akut brug for ekstra indsats
Men der skal satses på mange fronter, hvis det skal lykkes at få flere til at tage en erhvervsuddannelse. Der er virkelig brug for, at der bliver gjort en ekstra indsats nu. I marts kom det nemlig frem, at kun godt 13.000 unge har valgt en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse. Det lyder måske af mange, men det skal ses i relation til, at næsten 50.000 unge valgte en gymnasial uddannelse.
Vi bliver simpelthen nødt til at give de unge et meget bedre fundament for at vælge, hvilken uddannelse de skal tage. Mange unge har nemlig en meget lille viden om de praktiske fag. Der er brug for mere information, og her er der for eksempel meget inspiration at hente fra Copenhagen Skills i Region Hovedstaden, hvor 15.000 elever fra 8. klasse hvert år møder erhvervsuddannelserne gennem et fast og gennemafprøvet introforløb.
Det giver samlet set en langt bedre oplevelse og kvalitet, end hvis det var de enkelte folkeskoler, der stod med opgaven alene. Her har en vigtig forudsætning været, at de 29 kommuner i regionen har spillet med.
Folkeskolen fokuserer kun på boglighed
Gymnasierne bliver af mange unge og forældre opfattet som det sikre valg, fordi de minder så meget om det, de har oplevet i folkeskolen. Der er derfor behov for, at folkeskolen udvider sit fokus og uddanner til alle dele af det danske samfund. Folkeskolen skal være praktisk dannende og ikke kun fokusere på de boglige kompetencer.
Eleverne skal med andre ord møde et mere helstøbt udsnit af virkeligheden. Derfor skal folkeskolerne arbejde mere systematisk sammen med det omkringliggende samfund. Det kan være den lokale erhvervsskole eller mange af de lokale virksomheder, der som oftest har et stort ønske om at samarbejde.
Det vil styrke elevernes livsduelighed, at de også kan noget praktisk, og desuden vil det give dem et bedre udgangspunkt for at vælge en ungdomsuddannelse. Det underbygges af undersøgelser fra Danmarks Evalueringsinstitut, der viser, at næsten halvdelen af de unge opfatter det som et stort pres at skulle vælge ungdomsuddannelse.
Tallene tyder også på, at det især er manglen på erfaring uden for folkeskolen, der skaber en følelse af utryghed og pres omkring valget. De unge peger faktisk selv på mere praktik, mere kontakt til ungdomsuddannelser og flere virksomhedsbesøg.
Virksomhedsbesøg som del af undervisningen
Det skal dog ikke kun handle om flere besøg, men også om bedre besøg. Det er selvfølgelig altid godt, at unge kommer ud og oplever en virksomhed indefra, men ved at satse lidt flere ressourcer på skolernes samarbejde med virksomhederne kan man få meget mere ud af virksomhedsbesøgene.
Virksomhedsbesøg skal helt ind og være en del af undervisningen og fagene i folkeskolen. Både fordi det ikke er realistisk, at lærere og skole skal kunne finde tid og ressourcer til at gennemføre det ved siden af undervisningen, men også fordi det ikke skal stå og falde med den enkelte elev eller klasselærer. Samarbejde med det lokale erhvervsliv og en praksisrettet tilgang til undervisningen skal være en obligatorisk og naturlig del for alle elever. Hele klassen skal afsted!
Især de små og mellemstore virksomheder har behov for, at det kommer til at ske så let og gnidningsfrit som muligt. Det er nemlig virksomheder, der ikke har en HR-afdeling til at arrangere et virksomhedsbesøg, men alligevel ønsker at tage et ansvar for at uddanne fremtidens genererationer ved at samarbejde med folkeskolerne.
Fælles indsats
Derfor bør regioner og kommuner i fremtiden gå sammen i en fælles indsats, der prioriterer den åbne skole og skaber rammerne for, at den kan realiseres, så det bliver nemmere for virksomheder og erhvervsskoler at samarbejde med folkeskolen.
Det er vigtigt, at vi nu giver hinanden håndslag på, at praktiske barrierer ikke får lov til at stå i vejen for, at virksomheder og skoler kan samarbejde om en undervisning, der har en langt tættere kobling til virkeligheden, så vi sikrer, at flere unge får øjnene op for en erhvervsuddannelse. Det vil være et godt bidrag til statsministerens kommende plan for at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, og vi er klar til en konstruktiv dialog.
Læs også
Skal man kunne matematik for at bygge en silo?
En smed skal også bruge matematik