Dato: 11. sep 2024
Den seneste tids udvikling viser en usædvanlig stor stigning i antallet af ikke-vestlige udlændinge, der kommer til Danmark.
Særligt bemærkelsesværdigt er, at mange af disse personer kommer for at arbejde, hvilket har haft en positiv effekt på arbejdsmarkedet. Samtidig er indvandringen fra lande som Indien og Iran steget markant, hvor mange varetager højtuddannede job.
I både 2023 og 2024 ligger bruttoindvandringen og nettoindvandringen på et historisk højt niveau, kun overgået af det ekstraordinære år 2022 jf. figur 1. Samtidig er udvandringen forholdsvis stabil, hvilket betyder, at nettoindvandringen fortsat er høj.
En stor del af indvandringen udgøres af personer i den arbejdsdygtige alder, især i aldersgruppen 25-54 år, jf. figur 2.
25-54-årige er oftest færdiguddannede og har gode forudsætninger for at deltage på arbejdsmarkedet. Dermed bidrager de til at afhjælpe arbejdskraftsmanglen, øge økonomiens kapacitet, afdæmpe konjunkturer og styrke de offentlige finanser.
Ikke-vestlige indvandrere udgør en voksende andel af indvandringen til Danmark. Gennemsnittet for de ikke-vestlige landes andel af nettoindvandringen for i perioden 2007-2024 (kun 1. halvår) ligger på knap 60 pct., men i første halvår 2024 når denne andel op på 76 pct., jf. figur 3. Dette på trods af, at det kraftige bidrag fra den ukrainske indvandring er aftaget.
Foruden Ukraine skiller Iran sig ud som det vigtigste indvandringsland med knap 1.200 personer i første halvår 2024, jf. figur 4. Herudover fylder Nepal, Indien og Bangladesh. Sammen med Iran stod de tre lande for knap en tredjedel af nettoindvandringen i første halvår af 2024 (hvor andelen i 2019 var 15,7 pct.).
