Kvinders højere andel på offentlig forsørgelse kan i høj grad tilskrives barsel. I 2005 var det 10,3 pct. af kvinder i alderen 25-34, som modtog barselsdagpenge. Imidlertid er den andel faldet med knap en fjerdedel til 7,8 pct., jf. figur 6.
Selvom en vis andel af SU-modtagere har deltidsbeskæftiget, er beskæftigelsesgraden for gruppen under uddannelse lav.
At være studerende eller på barsel behøver ikke i sig selv problematisk, da begge aktiviteter langt hen ad vejen kan betragtes som investeringer, som kan komme samfundet til gode.
Udviklingen i andelen, som er ledige, i støttet beskæftigelse, er hel eller delvis pensioneret eller på øvrige ydelser (oftest pga. midlertidigt tab af erhvervsevne) kan til gengæld være et tegn på et problem, og her er udviklingen bekymrende. Siden 2008 er andelen af mænd i ovenstående gruppe vokset fra 11 til 12,5 pct., mens andelen for kvinder er vokset fra 11,8 til 14,0 pct.
Den nye regering ønsker at løfte beskæftigelsen med i alt 45.000 fuldtidspersoner. Heraf skal 11.000 findes gennem uddannelsesreformer.
En hypotetisk beregning viser, at hvis 25-34-årige danskere havde lige så stærk en beskæftigelsesgrad de 25-34-årige schweizere ville beskæftigelsen have været ca. 40.300 fuldtidspersoner højere. Det svarer til en BNP-virkning på 41,2 mia. kr. (2022-niveau), eller 1,3 pct. og en saldovirkning på 9,0 mia. kr. (2022-niveau).