Dato: 20. februar 2023
Ud fra arbejdsmarkedsbriller kan befolkningen groft sagt inddeles i tre grupper. Dem, som er i arbejde; dem som er ledige, men gerne vil arbejde; og dem som ikke kan arbejde.
For at velfærdsstaten kan løbe rundt, er vi afhængige af, at en relativ stor andel af befolkningen er i beskæftigelse. Hvis ikke denne betingelse er opfyldt, skal politikerne prioritere mellem at øge skattetrykket for dem, som er i arbejde (hvilket i sig selv kan føre til et mindre arbejdsudbud) eller gennemføre besparelser på de offentlige budgetter. Derfor vil SVM-regeringen, jf. regeringsgrundlaget, løfte beskæftigelsen med i alt 45.000 fuldtidspersoner. Heraf skal 11.000 findes gennem uddannelsesreformer.
Herudover er det dyrt for samfundet, hvis politisk skabte incitamenter tilskynder borgerne til at skabe mindre værdi, end hvad de ellers ville.
25-34-årige er en interessant aldersgruppe, fordi der er tale om unge voksne, som må ventes at være færdiguddannede samt have et godt helbred. Derfor må gruppen af dem, som ikke kan arbejde, være lavere end for andre aldersgrupper.
Ifølge Eurostats arbejdskraftundersøgelse er Danmark gået fra en 7. plads i 2005 til 20. plads i 2022 blandt EU/EØS-lande, når det kommer til de 25-34-åriges beskæftigelsesgrad. Schweiz er til gengæld det land, som er bedst til at sikre, at unge voksne er i arbejde.
Udviklingen i de 25-34-åriges beskæftigelsesgrad er siden 2005 svækket sammenlignet med øvrige EU/EØS-lande (inkl. Schweiz). Hvor Danmark tilbage i 2005 kunne bryste sig af den 7. højeste beskæftigelsesgrad for de 25-34-årige, lå Danmark sidste år på en 20.-plads.
Det dækker over, at siden 2017 har Danmark oplevet en pæn fremgang i beskæftigelsesgraden blandt de 25-34-årige, jf. figur 2. På trods heraf, er der langt til de lande, hvor beskæftigelsesgraden er højest.
Schweiz, Island og Holland er de lande, som i perioden 2005-2022 har haft den højeste beskæftigelsesgrad for samme aldersgruppe. I årene 2012-2015 og igen 2019-2020 var det Schweiz, som havde Europas mest driftige unge voksne.
Gabet i beskæftigelsesgraden mellem Danmark og Schweiz er vokset fra 2,6 pct.-point i 2005 til 6,2 pct.-point i 2022. Selvom at konjunktursituationen i Danmark i 2005 var noget mildere end i 2022, hvilket – alt andet lige – bør medføre, at gabet til den schweiziske beskæftigelsesgrad er mindre frem for højere i 2022.
Under højkonjunkturen i 00’erne blev forskellen i beskæftigelsesgraden mellem 25-34-årige danskere og schweizere kraftigt indsnævret – og for de danske kvinders vedkommende var beskæftigelsesgraden i 2006 godt 1 pct.-point højere end i Schweiz, jf. figur 3.
Herefter voksede afstanden mellem danskere og schweizere således, at forskellene toppede i årene 2015-2016. Siden da er forskellene indsnævret med 9,4 pct-point for kvinder og 4,2 pct.-point for mænd. På trods af at dansk økonomi ifølge mange økonomer er i fare for at blive overophedet, er der således stadig et markant efterslæb ift. Schweiz.
Forskellen mellem dansk og schweiziske beskæftigelsesgrader kan skyldes mange forskellige forhold, herunder uddannelsesmønstre og måden, som skatte- og overførselssystemet er indrettet på.
For eksempel har personer med en videregående uddannelse typisk en højere beskæftigelsesgrad end personer med en uddannelse på grundskoleniveau.
På tværs af uddannelsesniveauer har schweizerne en højere beskæftigelsesgrad end danskere. Schweiziske mænd med en grundskoleuddannelse havde i 2022 en beskæftigelsesgrad på 73,0 pct., hvorimod danske mænd med samme uddannelsesniveau kun havde en beskæftigelsesgrad på 63,5 pct. – et gab på 9,5 pct.-point. For gymnasiale og erhvervsfaglige hhv. videregående uddannelser var gabet 3,8 og 3,6 pct.-point, jf. figur 4.
For kvinder er forskellene i beskæftigelsesgrader væsentlig mindre end for mændene, når der ses på kvinder med en grundskoleuddannelse (forskel på 1,1 pct.-point) eller en videregående uddannelse (1,9 pct.-point).
Imidlertid tyder noget på, at der er store udfordringer, når det kommer til danske kvinder med en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Her er forskellen i beskæftigelsesgrad 6,5 pct.-point.
At være i beskæftigelse er kun én ud af mange forskellige måder at bruge hovedparten af sin tid på. Danskernes lavere beskæftigelsesgrad kunne også skyldes, at de i højere grad er i uddannelse eller på barsel.
Der ikke mulighed på baggrund af Eurostats data at afklare, hvad de 25-34-årige bruger tiden på, hvis de ikke er i arbejde. Danmarks Statistik opgør imidlertid statistikken Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, som giver et samlet billede af, hvor meget, de 25-34-årige mænd og kvinder trækker på de forskellige indkomsterstattende offentlige ydelser. Dermed får vi et billede af, hvad de i stedet bruger tiden på.
Statistikken går ikke længere tilbage end 2008. Det er imidlertid ikke et problem, idet beskæftigelsesgraden for de 25-34-årige i Danmark toppede i 3. kvartal 2008 (86,3 pct.), jf. ovenfor.
Af statistikken fremgår det, at andelen af befolkningen, som er offentligt forsørgede, er steget fra 23,8 pct. i 3. kvartal 2008 til 27,4 pct. i 3. kvartal 2022.
For mænd er stigningen fra 17,3 til 21,7 pct., mens den for kvinder går fra 30,3 til 33,3 pct.
Kvinders højere andel på offentlig forsørgelse kan i høj grad tilskrives barsel. I 2005 var det 10,3 pct. af kvinder i alderen 25-34, som modtog barselsdagpenge. Imidlertid er den andel faldet med knap en fjerdedel til 7,8 pct., jf. figur 6.
Selvom en vis andel af SU-modtagere har deltidsbeskæftiget, er beskæftigelsesgraden for gruppen under uddannelse lav.
At være studerende eller på barsel behøver ikke i sig selv problematisk, da begge aktiviteter langt hen ad vejen kan betragtes som investeringer, som kan komme samfundet til gode.
Udviklingen i andelen, som er ledige, i støttet beskæftigelse, er hel eller delvis pensioneret eller på øvrige ydelser (oftest pga. midlertidigt tab af erhvervsevne) kan til gengæld være et tegn på et problem, og her er udviklingen bekymrende. Siden 2008 er andelen af mænd i ovenstående gruppe vokset fra 11 til 12,5 pct., mens andelen for kvinder er vokset fra 11,8 til 14,0 pct.
Den nye regering ønsker at løfte beskæftigelsen med i alt 45.000 fuldtidspersoner. Heraf skal 11.000 findes gennem uddannelsesreformer.
En hypotetisk beregning viser, at hvis 25-34-årige danskere havde lige så stærk en beskæftigelsesgrad de 25-34-årige schweizere ville beskæftigelsen have været ca. 40.300 fuldtidspersoner højere. Det svarer til en BNP-virkning på 41,2 mia. kr. (2022-niveau), eller 1,3 pct. og en saldovirkning på 9,0 mia. kr. (2022-niveau).
På trods af en buldrende højkonjunktur, så sakker Danmark bagud internationalt set, når det angår de 25-34-åriges beskæftigelse. På tværs af køn og uddannelsesniveau er Danmark dårligere til at få de unge voksne i job end i Schweiz – et land med en uddannelseskultur, som på mange måder ligner det danske. I stedet for at arbejde eller stifte familie er de 25-34-årige danskere i højere grad på SU, ledige eller på forskellige sygdomsydelser såsom sygedagpenge, ressource- eller jobafklaringsforløb. Det er glædeligt, at flere uddanner sig mere. Men målet er ikke at være længst mulig tid på skolebænken. Læring foregår i høj grad også på arbejdspladsen, hvad erhvervsuddannelserne netop er gode eksempler på. Faglærte har generelt set en høj beskæftigelsesgrad både under og efter uddannelsen. Den nye regering ønsker at løfte beskæftigelsen med i alt 45.000 fuldtidspersoner. Heraf skal 11.000 findes gennem uddannelsesreformer. På baggrund af dette, anbefaler SMVdanmark:
