En sejr at selvstændige friholdes for øremærket barsel

  • Alle typer
  • {{filter.name}} ({{filter.count}})

Der blev ikke fundet nogle resultater

 

Et flertal i Folketinget har indgået en aftalte om øremærket barsel. Men aftalen inkluderer ikke en øremærkning, når det gælder selvstændige erhvervsdrivende, herunder også ansatte direktører i anpartsselskaber (APS), hvis de ejer 100 pct. af virksomheden. 

Det er en stor sejr, at selvstændige fastholder deres fleksibilitet til selv at fordele, hvem der skal holde barslen, mener Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der har kæmpet for, at de selvstændige fik valgfrihed. 

”Jeg er glad og lettet over, at et flertal på Christiansborg har anerkendt, at det i mange tilfælde vil betyde et kæmpe tilbageslag for virksomheden, hvis ejeren forlader den i månedsvis. Ejeren er virksomhedens bankende hjerte, og kan ikke afløses af en vikar. Derfor ville mange selvstændige være pisket til at afstå deres del af den øremærkede barsel, og det ville ikke være fair over for børnene og familien,” siger Jakob Brandt. 

EU-direktivet, der startede hele processen om øremærket barsel, omhandler kun lønmodtagere. Derfor ville det have været en overimplementering, hvis selvstændige blev omfattet, mener Jakob Brandt. 

”Vi har nogen gange for vane at overføre mere EU-lovgivning til dansk lov end højst nødvendigt. Men når selv EU har erkendt, at selvstændige ikke bør sidestilles med lønmodtagere på dette område, så ville det have været helt uforståeligt, hvis de danske politikere havde indført mere vidtgående regler,” siger han. 

Fritagelsen gælder enkeltmandsejede virksomheder, samt APS’er, hvis ejeren har 100 pct. af virksomheden. Har man mindre end 100 pct., skal man søge om at blive fritaget fra øremærket barsel. 

 

David Elmer

Kommunikationschef

mobil 53855370 Læs mere om David Elmer

Jakob Brandt

Adm. direktør

mobil +45 24 25 27 27 tlf +45 32 63 03 04 Læs mere om Jakob Brandt

Se tidligere webinarer og få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om betalingsløsninger eller det om..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..

Menu

Undermenu

I SMVdanmark er adm. direktør Jakob Brandt glad og lettet over, at selvstændige friholdes fra den politiske aftale om øremærket barsel. Det skyldes, at det i mange tilfælde reelt ikke er muligt for ejeren af virksomheden at forlade den i månedsvis. Resultatet ville være, at barslen til den selvstændige gik tabt.