Energiudspil på bekostning af arbejdspladser og miljø er en ’ommer’

  • Alle typer
  • {{filter.name}} ({{filter.count}})

Der blev ikke fundet nogle resultater

Regeringen har tilsyneladende opgivet at reducere energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse, og energiudspillet gør det direkte mindre rentabelt for danskerne at energioptimere.

”Vi er enige i behovet for et opgør med den gamle energisparordning, som er blevet misbrugt af store og små, men ikke i en afskaffelse. Det er i forvejen vanskeligt at overbevise hr. og fru Danmark om det fornuftige i at energirenovere og på den måde reducere deres energiforbrug og regninger”. Det siger energipolitisk medarbejder i SMVdanmark, Henrik Lilja.

Set i et klimaperspektiv giver det ikke mening at fjerne de få værktøjer i værktøjskassen, som peger i retning af et lavere energiforbrug i vores eksisterende bygningsmasse, som står for ca. 40 pct. af det samlede danske energiforbrug.

De fleste energiøkonomer er samtidig enige om, at det danske energiforbrug bør og kan reduceres med ca. 40 pct. Dels for ikke at gøre udbygningen med vedvarende energi så meget desto dyrere. Dels for at vi kan leve op til vores internationale CO2-forpligtelser.

 

Små og mellemstore virksomheders potentiale glemmes

Energibesparelsespotentialet i små og mellemstore virksomheder som energiforbrugere er enormt, men hverken den hidtidige energipolitik eller det nye udspil søger at realisere potentialet.

”SMV’erne som energiforbrugere fik med den gamle energiaftale intet ud af energispareindsatsen, som altovervejende blev målrettet energitunge virksomheder. Det bliver kun værre af, at tilskudselementet til energibesparelser i bygninger, herunder SMV’ernes bygninger, nu foreslås fjernet. Derfor er udspillet en 'ommer'!”, siger Henrik Lilja.

Udbygningen med vedvarende energi, ikke mindst med vindkraftkapacitet, bakker SMVdanmark selvsagt op om. Men uden en samtidig og løbende realisering af det meget store energisparepotentiale ikke mindst i bygninger vil kapacitetsudbygningen blive unødigt stor.

"Regeringen har tidligere ved flere lejligheder slået til lyd for, at en ny energiaftale - i lighed med den gamle - skal være bredt politisk funderet. Den tilgang er vi meget enige i”, siger Henrik Lilja.

 

Kontakt

Energipolitisk medarbejder i SMVdanmark, Henrik Lilja, telefon 60 88 89 64

Direktør i Arbejdsgiverne, Mads Graves, telefon 66 17 33 33

Direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen, telefon 32 63 04 70

Kommunikationschef i SMVdanmark, Frederik Faurby, telefon 51 34 43 77

Menu

Undermenu

Regeringen fjerner i sit energiudspil tilskud til energibesparelser i bygninger. Det rammer miljø og arbejdspladser, og erhvervsorganisationerne SMVdanmark, Arbejdsgiverne og Dansk Håndværk kalder derfor udspillet en ”ommer”.