EU’s bureaukratiske bøvl og regelrytteri kvæler særligt de små og mellemstore virksomheder. Det er tid til et opgør med forestillingen om, at regulering løser alt.
EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har udmeldt, at hun vil udnævne en næstformand, som skal have ansvar for at hjælpe erhvervslivet ved at reducere administrative byrder og forenkle EU-regler. Lad os håbe, at det løfte bliver indfriet.
Det står nemlig slemt til i EU, og som den erfarne topchef og bestyrelsesformand Niels Smedegaard forleden udtrykte det i Børsen , så er “det bureaukratiske bøvl og regelrytteri noget, man er nødt til at rydde op i”.
Tidligere på sommeren kom Danfoss’ ceo, Kim Fausing, med en lignede advarsel her i avisen : “Hvis regulering holder virksomheder tilbage, og der ikke er de rigtige rammer for vækst, er det et problem.”
En gevinst ved at gøre noget effektivt ved EU-bureaukratiet er, at det vil medvirke til at løfte vækst og konkurrenceevne både i Danmark og Europa. Spørger man de små og mellemstore virksomheder ind til deres største udfordringer, peger mange af dem på den vildtvoksende regeljungle. Da meget dansk lovgivning netop stammer fra EU, har vi en direkte interesse i at få EU til at tage denne sag op.
Hvis en ny kommissærportefølje med en robust politiker på posten rent faktisk kan og vil gøre op med de dramatiske mængder EU-bureaukrati, så er det rigtig positivt. Men sporene skræmmer desværre.
Tænk småt
De små og mellemstore virksomheder udgør 99 pct. af EU’s virksomheder, så vi har brug for, at der tænkes småt først, når der lovgives. Det handler ikke kun om mindre regulering, men også om bedre regulering.
Heldigvis er EU’s stats- og regeringschefer opmærksomme på dette og understregede det i deres papir for EU’s strategiske prioriteter frem til 2029 på sidste topmøde. Nu mangler vi, at de leverer.
Alle de mange administrative og bureaukratiske byrder tager tid fra den enkelte ejerleder – tid, der ellers kunne være brugt på at udvikle virksomheden, og det hæmmer værdiskabelsen. I den virkelige verden er der således mange EU-byrder, tag f.eks. esg, de nye regler for tidsregistrering, GDPR og snart også de nye NIS2-regler om cybersikkerhed.
Vi har brug for, at der tages mere hensyn til Europas 24,3 mio. smv’er, når der lovgives. Og det tager jeg også von der Leyens melding om, at “vi ved alle, at der ikke er noget Europa uden smv’erne,” som et udtryk for.
En ny rapport fra Tænketanken German Marshall Foundation, “Keeping Europe Competetive” , nævner reguleringsbyrderne på smv’erne som en særlig udfordring.
En lov ind, to love ud
Den pointerer, hvor meget det hæmmer iværksætteres mulighed for at komme ind på markedet eller ligefrem gør, at nogle virksomheder udflytter for at undgå tung regulering. Den peger også på, at nogle lande overimplementerer, mens andre medlemsstater er mere tilbagelænede, når det gælder om at omsætte ny EU-lovgivning til hjemlig lovgivning.
I SMV Danmark har vi foreslået, at den nuværende Kommissions ambition om “én lov ind, en lov ud” bliver højere. Den tanke er vi heldigvis ikke ene om.
Vi var derfor meget positive over for, at von der Leyens konservative gruppe, EPP, netop foreslog “en lov ind, to love ud” i deres valgplatform til de europæiske valg. Der kan også tænkes udløbsdatoer for lovgivning og regelmæssige tjek af, hvor byrdefuld regulering er.
Det er en gammel traver at ville fjerne bureaukrati, men forhåbentlig er erkendelsen nu, at regulering ikke løser alt.
Min vurdering er dog, at vi kun for alvor kommer videre gennem klare, målbare krav fra de politiske ledere. Med bindende mål for bekæmpelse af bureaukrati. Og at von der Leyen sikrer, at kommissærkollegiet konstant leverer.
Der er klangbund for mindre regulering. Bl.a. gik otte af spidskandidaterne fra de danske partier med i SMV Danmarks EP-kampagne under overskriften, at man vil arbejde for at nedbringe mængden af EU-bureaukrati.
På tilsvarende vis var bekæmpelse af bureaukrati et tema i en række lande, og det samlede valgresultat i Europa gav en strømpil om, at der findes en folkelig utilfredshed, som det politiske niveau må reagere på. Det er således oplagt, hvis det danske EU-formandskab i 2025 har fokus på at nedbringe byrder.
Bundlinjen er, at Europa mest er førende i regulering, mens USA og Kina kæmper om at være førende inden for nye teknologier.
At sikre håndhævelsen af regler og sanere i mængden af bureaukrati vil hjælpe danske og europæiske virksomheder og dermed styrke robustheden af vores økonomier og samfund.
