Fagbevægelsen og regeringen vil klippe en skaldet – ny trepart er en katastrofe

  • Alle typer
  • {{filter.name}} ({{filter.count}})

Der blev ikke fundet nogle resultater

Aftalen om at forlænge den eksisterende lønkompensationsordning i yderligere tre uger uden at rette op på, at aftalen er en stor økonomisk åreladning af virksomhederne, er et svigt af dansk erhvervsliv. Det er ganske enkelt ikke samfundssind fra fagbevægelsens, regeringens og de store arbejdsgiverorganisationers side at lade virksomhederne bære så stor en del af corona-regningen. Det vil skubbe virksomheder ud i konkurs, mener SMVdanmark.

Regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har netop vedtaget en forlængelse af den eksisterende trepartsaftale om lønkompensation. Aftalen betyder, at tvangslukkede virksomheder fortsat kan hjemsende medarbejdere på fuld løn og modtage kompensation fra staten. Men arbejdsgiverne skal stadig betale mindst 10-25 procent af lønnen.

“Det er et svigt fra arbejdsgiverorganisationernes forhandlere, at virksomhederne stadig skal betale en betydelig del af lønnen for medarbejdere, der ikke arbejder. Endda samtidigt med, at virksomhederne ingen penge tjener. Det rammer især de små og mellemstore virksomheder, der i denne tid gældsætter sig for at kunne betale medarbejdernes løn. Fx vil en frisør med fem ansatte på overenskomst miste ca. 50.000 kr. om måneden alene på lønnen uden at få en krone i kassen. Den aftale er en katastrofe,” siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Han understreger, at virksomhedernes økonomiske reserver er væk efter snart et års corona-krise.

“I starten af krisen kunne virksomhedernes tære på opsparingen, men den er væk nu. Det er dybt urimeligt blot at forlænge en aftale, der dag for dag underminerer virksomhedernes økonomiske fundament,” siger han.

Den forlængede lønkompensationsaftale indeholder den ændring, at lønmodtagerne skal bidrage med én feriedag i de kommende tre uger, hvor Danmark er lukket ned.

“At skulle afgive én feriedag som bidrag til krisen er jo nærmest symbolskt. Lønmodtagerne går hjemme til fuld løn og har gjort det, mens virksomhederne bløder. Det er fuldstændigt ude af proportioner, at staten betaler, virksomhederne betaler og lønmodtagerne afgiver én feriedag,” siger Jakob Brandt.

Han har efterlyst, at de ansatte kunne gå hjemme på midlertidige dagpenge, eventuelt til en højere dagpengesats.

“Lønnen til medarbejdere, som statens har tvangshjemsendt i lyset af den nye engelske coronavariant, må være en sag mellem staten og lønmodtagerne. Tvangshjemsendte medarbejdere burde ikke være virksomhedernes økonomiske problem. Men det er det, sådan som lønkompensationen er indrettet,” siger han.

David Elmer

Kommunikationschef

mobil 53855370 Læs mere om David Elmer

Jakob Brandt

Adm. direktør

mobil +45 24 25 27 27 tlf +45 32 63 03 04 Læs mere om Jakob Brandt
Menu

Undermenu

Aftalen om at forlænge den eksisterende lønkompensationsordning i yderligere tre uger uden at rette op på, at aftalen er en stor økonomisk åreladning af virksomhederne, er et svigt af dansk erhvervsliv. Det er ganske enkelt ikke samfundssind fra fagbevægelsens, regeringens og de store arbejdsgiverorganisationers side at lade virksomhederne bære så stor en del af corona-regningen. Det vil skubbe virksomheder ud i konkurs, mener SMVdanmark.