Den grønne fond er gaven, vi ikke havde ønsket os. Men givet at det er den, vi får, så er det afgørende, at pengene gives som generelle fradrag og ikke tilskud. Ellers risikerer pengene at bliver tovtrækkeri mellem de store forurenere for til sidst at lande i en af de store forureneres lommer, mener SMVdanmark. Og selvom et højere beskæftigelsesfradrag som idé er god, vil det reelt ikke batte noget.
Første del af den grønne skattereform er netop offentliggjort. Den indeholder blandt andet en grøn fond på i alt 53,5 mia. kr. og forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Det er endnu ikke afgjort, hvordan pengene fra fonden bliver udmøntet.
Mia Amalie Holstein, vicedirektør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, er ikke begejstret, men ser dog positive elementer i aftalen.
”Ideen om en grøn fond er ikke vokset i vores have. For grøn omstilling gennem støtte og tilskud er alt i alt langt dyrere end omstilling gennem afgifter og tilsvarende skatte- og afgiftslettelser til erhvervslivet, fx i form af lavere selskabsskat og elafgift. Det er jo fx helt sort at betale afgifter af grøn strøm. Men givet man har besluttet at lave en grøn fond, så er vores klare anbefaling, at den skal udmøntes som et fradrag frem for som tilskud, man skal søge om. For tilskud er komplicerede at søge og kræver omfangsrig dokumentation, hvorfor de mindste virksomheder afstår. Tilbage er en ladeport for store virksomheders lobbyister, der kan kæmpe om pengene, som typisk så lander i de store forureneres lommer,” siger hun.
Hun ser positivt på ideen om et højere beskæftigelsesfradrag, men havde gerne set en aftale, der batter mere i praksis.
“Vi vil gerne kvittere for forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget,. Det er grundlæggende en god ide, da det øger incitamentet til at tage et arbejde og dermed arbejdsudbuddet. Desværre er effekten alt for lille og alt for kortvarig til at få effekt. 1 mia. kr. svarer ca. til 27 kr. om måneden pr. beskæftiget (inkl. selvstændige). Det er ca. prisen på en magnum-is. Tilmed gælder forhøjelsen alene for 2022 og 2023. Problemet med manglen på arbejdskraft løser dette ikke. Virksomheder må fortsat sige nej til ordrer, fordi de ikke har kapaciteten til at hjælpe potentielle kunder,” siger hun.
