Historisk gode muligheder for at få en læreplads

  • Alle typer
  • {{filter.name}} ({{filter.count}})

Der blev ikke fundet nogle resultater

Vil man være fx ambulanceredder, glarmester, slagter eller finanselev, står virksomhederne med åbne arme og har lærepladsen klar. På 32 ud af 91 erhvervsuddannelser er der ingen kø til en læreplads overhovedet, og samlet set har vi nu det højeste antal lærepladser i 19 år, viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Chancerne for at finde en læreplads er dermed vanvittigt gode, og det bør de omkring 100.000 unge, der i disse dage vælger mellem gymnasiet og erhvervsuddannelserne tænke på, mener Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent og uddannelsesansvarlig i SMVdanmark.

”Det er ubetinget godt og vigtigt, at der er lærepladser til de kvalificerede elever, der starter på en erhvervsuddannelse. På flere uddannelser er der nærmest garanti for læreplads, hvis man lever op til kravene på uddannelsen. Og erhvervsuddannelserne har rigtig meget at byde på. I en del fag vil man have mulighed for at bidrage til den grønne omstilling, ligesom der er mulighed for efteruddannelse eller for at blive selvstændig med egen virksomhed. Og det skal vi have flere til at opdage,” siger han.

Analysen viser også, at der i 2021 var under 7 elever uden læreplads for hver 100 elever med en læreplads, og at antallet af lærepladser har været stærkt stigende siden 2017.

En mørk sky i horisonten

Men selv om situationen er glædelig for de unge, har den en stor mørk sky i horisonten for erhvervslivet, siger Kasper Munk Rasmussen.

"Desværre ser vi nu flere og flere eksempler på virksomheder, der får meget få eller ingen ansøgninger fra kvalificerede kandidater, når de skal have besat en læreplads. Allerede i dag, ser vi eksempler på, at man som virksomhed er nødt til at blive skrevet på venteliste, hvis man vil have fat i en lærling,” siger han og fortsætter:

”Hvis ikke vi får vendt den udvikling, så rammer det Danmark negativt på flere måder. Dels kan vi opleve, at danske virksomheder må sige nej til ordrer, og dermed mister vi noget af den vækst, der skal betale for vores fremtidige velfærd. Dels vil manglen på dygtige faglærte forsinke den grønne omstilling og betyde, at det fx vil tage længere tid at få energirenoveret vores bygningsmasse og dermed få nedbragt vores afhængighed af fossile brændstoffer herunder gas fra lande uden for EU som f.eks. Rusland,” siger Kasper Munk Rasmussen.

Hos SMVdanmark håber man derfor, at de gode muligheder for at få en læreplads kan få flere unge til at overveje en erhvervsuddannelse.

”Der har i mange år været et negativt fokus på tilgængeligheden af lærepladser. Jeg håber, at de her tal kan få flere unge til at se, at der er historisk gode muligheder for at få en læreplads, og at man kan bygge videre på en erhvervsuddannelse,” siger Kasper Munk Rasmussen. 

Han peger på, at eux-uddannelserne, hvor man bliver uddannet student og faglært, kan appellere til flere unge. I 2021 var det godt 12 pct. af de elever, der startede på en erhvervsuddannelse, der startede med eux. Det svarer til 5.762 elever, hvorimod over 51.000 startede på en gymnasieuddannelse.

Læs analysen her.

David Elmer

Kommunikationschef

mobil 53855370 Læs mere om David Elmer

Kasper Munk Rasmussen

Chefkonsulent

mobil 61 96 39 80 Læs mere om Kasper Munk Rasmussen

Se tidligere webinarer og få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om greenwashing eller det om kunst..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..

Menu

Undermenu

Vi skal 19 år tilbage i tiden, før vi finder et år, hvor udbuddet af lærepladser var større, end det er lige nu. Det er godt nyt for de omkring 100.000 elever fra 9. og 10. klasse, der i disse dage vælger mellem gymnasiet og erhvervsskolen. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark.