Hvor er virksomhederne i finansloven?

  • Alle typer
  • {{filter.name}} ({{filter.count}})

Der blev ikke fundet nogle resultater

Regeringen har netop præsenteret finanslovsforslag for 2022. Forslaget indeholder bl.a. 4 mia. kr. til fortsat håndtering af coronakrisen, midler til implementering af aftaler om land og by samt en forhandlingsreserve på 1,2 mia. kr. Hensynet til virksomhedernes grundvilkår mangler dog i forslagene, mener SMVdanmark:   

“Vi bakker fuldt og fast op om regeringens ambition om at anlægge en ansvarlig økonomisk linje og deres glæde over, at dansk økonomi grundlæggende har det godt. Men vi mener, at det er for tidligt at juble: Store dele af erhvervslivet har netop kæmpet sig igennem coronakrisen, de er nu hårdt ramt af manglen på arbejdskraft. I det perspektiv burde arbejdskraft være allerhøjeste prioritet for regeringen, men det skorter på konkrete initiativer, der skal løse det problem,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder.  

Regeringen foreslår, at der samlet set afsættes 4 mia. kr. til uforudsete udgifter forbundet til corona i en såkaldt “krigskasse”. Det møder ros fra Mia Amalie Holstein:  

“Coronakrisen er endnu ikke slut og mange virksomheder i turisme- og oplevelsesindustrien kan endnu ikke se sig ud af den situation, at hjælpepakkerne snart stopper og dobbelte momsregninger venter om hjørnet. De sidste 1½ år viser, at det er fornuftigt at afsætte midler til det uforudsete, og det er vigtigt, at der er enighed om, at midlerne bl.a. også kan gå til at understøtte særligt ramte dele af dansk erhvervsliv, hvis det bliver nødvendigt. Derfor er det klogt og nødvendigt, at regeringen foreslår at afsætte 4 mia. kr. til corona-krigskassen. Spørgsmålet er imidlertid om det er nok.” 

Som en del af finanslovsforslaget, foreslår regeringen, at der samlet set afsættes 2 mia. kr. over de næste fire år til initiativer, der skal understøtte “et Danmark, der hænger bedre sammen”. Et tiltrængt fokus mener  Mia Amalie Holstein:  

“Vi er glade for regeringens fokus på balance mellem land og by. Det bliver tiltagende sværere at drive virksomhed uden for de store byer, og det er vigtigt, at der bliver gjort mere for at fastholde unge der, hvor virksomhederne er. Vi vil opfordre til, at regeringen arbejder videre med at understøtte, at der er gode uddannelsesmuligheder i hele landet – herunder erhvervsuddannelserne.” 

Udover initiativer, der skal øge arbejdsudbuddet, efterspørger SMVdanmark også øget fokus på at få flere faglærte: 

“Vi savner at se penge afsat til et løft af erhvervsuddannelserne. Vi står med en mangel på 99.000 faglærte om få år, og der er behov for investeringer, så vi kan få de dygtige faglærte, som regeringen så sent som i sidste uge selv har udråbt som den vigtigste forudsætning for, at vi kan nå i mål med den grønne omstilling. Der kan bl.a. med fordel investeres i at gøre det billigere for særligt de mindre virksomheder at have lærlinge,” siger Mia Amalie Holstein.  

Få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om virksomhedstestamenter eller de..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..

Menu

Undermenu

Finanslovsforslaget mangler initiativer, der sikrer mere arbejdskraft til virksomhederne, mener cheføkonom og politisk chef Mia Amalie Holstein. Dog positivt med fokus på balance mellem land og by.