Indefrosne energiregninger er en vigtig pauseknap, men det er ikke nok

Regeringens forslag bliver mødt med forsigtig glæde, da det giver en tiltrængt, midlertidig ro ude hos de mindre virksomheder. Men der er mange ubesvarede spørgsmål og flere håndtag, politikerne kan hive i, mener SMVdanmark.

Regeringen har foreslået, at de mindre virksomheder kan fastfryse den del af deres energiregning, der overstiger det beløb, de betalte i efteråret 2021. Den resterende regning kan så afdrages i de kommende år.

I SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, er adm. direktør Jakob Brandt glad for udspillet, men det er på betingelse af, at afdragsordningen bliver meget lempelig.

”Mange små og mellemstore virksomheder styrtbløder, fordi deres energiregning er eksploderet. Nu bremser regeringen midlertidigt blødningen, og det vil jeg gerne kvittere for. Det sætter krisen ude i virksomhederne på pause, og giver dem en vis form for ro. Men politikerne må huske, at de virksomheder, der bruger ordningen, blot ruller en stor gældsbold foran sig. Ovenikøbet samtidigt med, at mange virksomheder allerede betaler af på den gæld, de optog under corona. Så dette er langt fra en fuld løsning,” siger han.

Han savner desuden alle detaljerne, fx hvor høj bliver renten, hvor mange år kan man afbetale, og hvor længe kan man fastfryse?

”De høje energipriser kan jo fortsætte længe endnu, så hvor længe vil regeringen lade denne ordning løbe? Meget er uafklaret, før man kan give regeringens planer den endelige karakter. Men bliver det en ordning med en afbetalingsordning på 5-8 år, en rente på 0, og bliver der taget hensyn til nystartede iværksættere, der jo ikke har en regning fra efteråret 2021 at henvise til, så er jeg ikke utilfreds,” siger han.

Efterlyser også andre tiltag

Han mener desuden, at der er mange andre håndtag, som regeringen kan hive i.

"På den længere bane skal vi finde muligheder for en direkte økonomisk støtte. Fx uddeling af de 5 mia.kr. staten sparer på støtte til vedvarende energi. Vi skal også gøre noget ved alle de administrative benspænd og lange sagsbehandlingstider, der forsinker energirenoveringer og fx installation af solceller," siger Jakob Brandt.

Dog glæder han sig entydigt over, at erhvervslivet endeligt har fundet vej til regeringens radar.

”Indtil nu har stort set alle politiske meldinger og tiltag været rettet mod privatpersoner og lønmodtagere. Huslejeloftet er nok bedste eksempel. Nu får de mindre virksomheder hjælp, og det er tiltrængt. Vi har mange medlemmer, der har søvnløse nætter over omkostninger, der har ædt alt deres overskud og mere til. Uden at de har skyld i det. Så det er glædeligt, at der nu sker noget hos regeringen,” siger han.

Jakob Brandt

Adm. direktør

mobil +45 24 25 27 27 tlf +45 32 63 03 04 Læs mere om Jakob Brandt

David Elmer

Kommunikationschef

mobil 53855370 Læs mere om David Elmer

Tag del i alle vores medlemsfordele

Spar op til 50% på dine eksportdokumenter

Spar op til 50% på dine eksportdokumenter

Kom hurtigere over grænsen med et ATA Carnet. Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på d..

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..

Ja tak, jeg vil gerne indmelde mit firma

Ja tak, jeg vil gerne indmelde mit firma

Udfyld og send din ansøgning i dag - som medlem får dit firma hurtigt adgang til rådgivning og konta..