En skole med en masse huller i taget og et tilsvarende antal spande, der er sat ud for at opsamle regnvandet. Det lyder som et sted i Uganda, men det er hverdagen på erhvervsskolen ZBC i Slagelse, der bl.a. uddanner bygningsstruktører, bagere og automatikteknikere. Det berettede en elev til en høring i Folketinget for få dage siden. Jeg siger ikke, det er den typiske situation på danske erhvervsskoler, men det er måske dér, vi er på vej hen.
Bevares, det går godt mange steder, men skolernes økonomi er anstrengt. Erhvervsskolerne har mistet 1,5 mia. kr. i alt siden 2015, fordi lønninger og priser er steget hurtigere end de tilskud, de får pr. elev. Det svarer til omkring 7-9 pct. af budgettet, og det er meget svært at forestille sig, at man kan finde de besparelser på skolen, uden at det går ud over elevernes trivsel og det faglige niveau. Men politikerne vil ikke finde pengepungen frem, selv om de godt ved, at vi står over for et kæmpe problem.
Ekstra paradoksalt bliver det, når analyse på analyse peger på, at vi om blot få år vil have massiv mangel på faglærte, fordi alt for få unge vælger at starte på en faglært uddannelse. De vil hellere på gymnasiet.
Nu har en kommission nedsat af regeringen foreslået, at man opretter en slagkraftig konkurrent til gymnasiet ved – lidt forenklet sagt - at fjerne 10. klasse og slå den sammen med erhvervsuddannelsernes grundforløb og dermed skabe en samlet 2-årig uddannelse. Det er godt tænkt, for erhvervsuddannelserne har længe kæmpet en ulige kamp mod gymnasierne. Gymnasierne ligger typisk tættere på hjemmet, tilbyder et reelt ungdomsliv med sociale arrangementer og fester, og har desværre også større prestige, fordi vi årevis har begået den kæmpe fejl at tale de håndværksmæssige fag ned.
Men vi kan ikke vente flere år på, at man (måske) laver en reform, der ændrer nogle strukturer, samtidigt med at vandet fosser gennem skolens tag, og 20 elever må deles om den samme, lettere forældede maskine. Der er allerede nu brug for et stort økonomisk løft af erhvervsskolerne. Vi har foreslået en tilførsel på 1,5 mia. kr. for at rette op på efterslæbet og så yderligere 1 mia. kr. for fx at få nye maskiner, renoveret slidte bygninger og opdateret lærernes viden om nye løsninger og teknologi.
Ellers kan man lave nok så mange, fine reformer af uddannelsessystemet i Danmark, hvor hensigten er, at få flere unge til at vælge at gå på en erhvervsskole, hvis ikke man også tilbyder et godt og moderne studiemiljø med ny teknologi og rare rammer.
Får vi ikke flere unge, der vil være faglærte, vil udbuddet af dygtige håndværkere i fremtiden blive så småt, at de nærmest selv vil kunne diktere deres lønniveau til desperate kunder og arbejdsgivere.
Så held og lykke med at finde en håndværker, der er til at betale i fremtiden, hvis vi ikke handler nu.
