Jakob Brandts leder 14. november 2024

Menu

Undermenu

Anbefalingerne ligger nu klar: Sådan kan regeringen lette byrder for erhvervslivet
En af de vigtigste anbefalinger fra arbejdsgruppen er forslaget om et konkret reduktionsmål på 25 procent. Noget vi i SMVdanmark længe har talt for. En anden virkelig fornuftig anbefaling er, at erhvervsrettet regulering, der er mere end 10 år gammel, skal underlægges en automatisk saneringsproces, hvor det skal vurderes, om byrden står mål med behovet.

Jakob Brandt

Adm. direktør i SMVdanmark

I oktober sidste år nedsatte Folketingets Erhvervsudvalg en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde anbefalinger til, hvordan vi kan nedbringe mængden af bøvl, byrder og bureaukrati for danske virksomheder. 

Nu godt et år senere ligger anbefalingerne klar – og jeg synes, der er god grund til at lette på hatten for resultatet. Arbejdsgruppen, med formand Hans Andersen (V) i spidsen, kommer her med helt konkrete anvisninger, som spænder vidt og vil gavne de danske SMV’er i mange forskellige brancher. Jeg synes også, det er ganske bemærkelsesværdigt, at alle repræsentanter fra Folketingets partier har deltaget og er medafsendere på kataloget af anbefalinger. Stor ros for det arbejde, som her er udført! 

En af de vigtigste anbefalinger fra arbejdsgruppen er forslaget om et konkret reduktionsmål på 25 procent. Noget vi i SMVdanmark længe har talt for. En anden virkelig fornuftig anbefaling er, at erhvervsrettet regulering, der er mere end 10 år gammel, skal underlægges en automatisk saneringsproces, hvor det skal vurderes, om byrden står mål med behovet.  Og således forsætter det faktisk gennem arbejdsgruppens beretning med otte 8 generelle anbefalinger og hele 40 helt konkrete initiativer, der alle som en vil bidrage til mindre bureaukrati og færre byrder. 

Der er naturligvis stadig et stykke vej at gå. Der kan nogle gange være langt fra anbefaling til handling. Arbejdsgruppen giver regeringen tre måneder til skriftligt at melde tilbage, hvordan de forholder sig til anbefalingerne. Det kommer vi i SMVdanmark til at følge nøje. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for, at regeringen griber den bold, der nu er kastet fra arbejdsgruppen. 

 

Få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om virksomhedstestamenter eller de..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..