Hvis din vaskemaskine går i stykker, kigger du nok i garantibeviset som det første på. Hvis garantien stadig gælder, så kontakter du forhandleren for en udbedring, men hvis garantien er udløbet, så kigger du tilbudsaviserne igennem for at finde en ny maskine. Danmark har en brug-og-smid-væk-kultur, men det gavner hverken klimaet eller den danske iværksætterkultur. Hvis vi vil i mål med den grønne omstilling, så skal vi ændre vores tilgang til reparationer og cirkulær økonomi markant.
Regeringen har tårnhøje ambitioner for den grønne omstilling i Danmark, hvor målsætningen er at reducere CO2-udledningen med 70 pct. Derfor er det naturligt, at områder som grøn energi og landbruget har regeringens fokus. Indtil nu har der ikke været meget fokus på genanvendelse, reparationer og cirkulær økonomi, hvor små og mellemstore virksomheder har mulighed for at gøre sig gældende i den grønne omstilling.
Ifølge CGRi’s første danske ”Circularity Gap Report” er Danmark kun 4 pct. cirkulært, så der er i den grad plads til forbedring. SMVdanmark ser høje lønninger som en af de helt store stopklodser for den cirkulære økonomi, fordi reparationer generelt bliver dyre i arbejdstid. I dag har man hurtigt brugt 1.000 kroner i timeløn bare på at finde ud af, hvad problemet er. Derfor foreslår SMVdanmark regeringen at revidere serviceloven, så forbrugere kan få fradrag for reparationer på lige fod med rengøring og børnepasning.
Som forbruger er man naturligvis skeptisk over, om dyre reparationer kan være lige så godt som at købe nyt. Med et fradrag vil man måske overveje en ekstra gang, om ens ældre vaskemaskine måske ikke lige har et par centrifugeringer i sig, inden den skal pensioneres. I Sverige er der lavere moms på reparationer, og en lignende ordning kunne vi også sagtens se i Danmark.
Når det danske CO2-regnskab skal gøres op, så tæller reparationer ikke positivt med, fordi udledningen ved produktion af nye dimser og maskiner bliver målt i det land, hvor de produceres. Det kan være en af årsagerne til, at regeringen ikke har givet området særlig opmærksomhed indtil nu. Heldigvis har finansloven nu afsat midler til cirkulær økonomi og reparationer, for det er vigtigt i det store billede. De 40 mio. kr. der er afsat, mener vi dog i SMVdanmark burde være 10 gange højere, for at kunne skabe en effekt.
Hver gang vi reparerer, så undgår vi at der skal produceres nyt. Det sparer udledninger, og uanset om det er i Danmark eller Kina, så indgår det i det samlede regnskab, når det hele gøres op. I denne uge skal jeg besøge virksomheden Borg Automotive, der har formået at lave en god forretning ud af at restaurere og genanvende reservedele, samtidig med at det sparer klimaet for en masse CO2. Jeg ser et kæmpe potentiale i at tænke cirkulær økonomi ind i fremtidens forretningsmodeller.
Reparationer og genanvendelse kommer ikke af sig selv. Vi har brug for, at lovgivningen ikke modarbejder os. I Danmark har vi en tilfældigt sat reparationsgrænse på biler, der afgør, om en bil skal skrottes eller må repareres. I dag er den grænse 75 pct. af bilens samlede værdi, men hvis du kører i en ældre bil med 5-10 år på bagen, så skal man ikke have mange buler i kofangeren, før det ikke kan betale sig at reparere, og bilen skal skrottes.
Det tåbelige ved denne regel er, at uanset bilens alder, så skal prisen på reparationen opgøres på baggrund af spritnye reservedele. Hvorfor ikke reparere bilen med reservedele af tilsvarende stand, som resten af bilen og altså bruge genanvendte og langt billigere reservedele? På den måde undgår vi at producere en masse nye biler og får genbrugt lagt flere autoreservedele, der fortsat har en lang levetid.
Det blot ét eksempel på nogle af de ting, vi skal have ændret, før vi kan komme væk fra den danske tankegang om at kassere i stedet for at reparere.
