Jakob Brandts leder 22. juni 2023

  • Alle typer
  • {{filter.name}} ({{filter.count}})

Der blev ikke fundet nogle resultater

...det er da splittertosset, at man skal sno sig sådan i den danske regeljungle!

Jakob Brandt

Adm. direktør i SMVdanmark

Vinbonden og regeljunglen: Et lille glas er ok - et stort er ikke.


Lad mig starte med ét af desværre utallige eksempler. Et SMVdanmark-medlem producerer vin, og han vil gerne en gang i mellem afholde vinsmagning, hvor potentielle kunder kan smage hans produkter. Men ifølge loven må han ikke udskænke et glas vin, for dét kræver alkoholbevilling. Og sådan én er ikke helt nem at få. Til gengæld må han gerne uddele smagsprøver. Så til hans vinsmagninger skænker han nu op i et meget lille glas, så han holder sig inden for grænsen af definitionen på smagsprøver. At kunden så hælder op flere gange, er der ingen, der har brokket sig over endnu.
 
Det kan man jo smile lidt og ryste på hovedet ad, men det er da splittertosset, at man skal sno sig sådan i den danske regeljungle! Det koster tid og ikke mindst fokus fra dét, der er det afgørende – nemlig at skabe den bedste oplevelse eller produkt for kunderne. Og det gør os alle fattigere. En analyse viser, at da en region i Canada reducerede deres regelmængde betragteligt, steg regionens økonomiske vækst voldsomt. 
 
SMVdanmark fremhæver den knusende regelbyrde hver gang, vi taler med politikere. Og der bliver lyttet. Senest har Udenrigsministeren lovet, at han vil intensivere sin indsats for at dæmpe lovkravene fra EU, som er kilden til en stor del af den danske lovgivning.
 
Der ér faktisk sejre - store som små. EU har netop meldt ud, at byrderne ved den kommende bæredygtigheds-rapportering skal reduceres med 25 pct. og i den mindre målestok er der for nyligt indført en regel om, at gæld til det offentlige kan blive afskrevet, hvis beløbet er småt nok. Der er ingen grund til, at folk skal bruge tid på småbeløb, så den reelle omkostning bliver meget højere som følge af papirarbejdet.  

Har du været i regeljunglen?

Vi er for øjeblikket i gang med at indhente konkrete eksempler på unødigt offentligt bøvl og besvær, som vi kan give videre for at åbne beslutningstagernes øjne. Har du et eksempel, så send det meget gerne til politisk konsulent Rasmus Emborg på emborg@SMVdanmark.dk

Se tidligere webinarer og få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om greenwashing eller det om kunst..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..

Menu

Undermenu

Når jeg bliver spurgt, hvad den største udfordring for de selvstændige er, svarer jeg: Unødigt bureaukrati. Det ér og bliver vores største indsatsområde, når vi taler med politikere og embedsfolk.