Her er en lille historie fra det virkelige liv om, hvordan offentligt bureaukrati kan ødelægge selv den bedste hensigt.
Et af vores medlemmer, der driver et fitnesscenter, ville ansætte en ung, ledig pige i løntilskudsjob. Ikke fordi han manglede arbejdskraften, men fordi han gerne ville hjælpe den unge pige, der havde nogle udfordringer, bl.a. angst.
Det var så starten på et bureaukratiske helvede. Fx var tilskudsmulighederne et sandt virvar. Kommunen stillede krav om at se en oversigt over alle udgifter til løntilskudsjobberen, inkl. udgifter til forsikring, arbejdstøj, barselsfond og andre ting, selv om det viste sige, at dét ikke var udgifter, kommunen dækkede. Alligevel skulle alt dokumenteres. Da vores medlem prøvede at få en forklaring på hvorfor, og han havde talt med 10-15 forskellige ansatte på rådhuset uden at få svar, opgav han og accepterede bare situationen.
Jobforløbet gik i gang, og den unge pige blomstrede og fik det meget bedre. Oprindeligt var aftalen, at løntilskudsjobbet kunne forlænges, men da tiden kom, var beskeden fra kommunen, at nu var loven ændret. Så de kunne ikke forlænge ordningen, og de kunne heller ikke give de aftalte penge til den efteruddannelse, den unge pige skulle have. Dermed stod de til at afbryde et forløb, der havde været meget gavnligt for den udsatte, og som have bragt hende på sporet mod et varigt job.
Så fik den selvstændige nok og ansatte hende ordinært i 8 timer om ugen og betalte hendes efteruddannelse. Hun er ovenikøbet ordblind, så hun fik hjælp fra sin chef til at læse til eksamen. Nu kan man kan jo ikke leve af 8 timer om ugen, så hun fik supplerende dagpenge. Status i dag – over halvandet år efter det hele startede – er at hun nu er i udredning til et fleksjob.
Der er flere skræmmende elementer i historien, men nu fik I lige et indblik. Den viser tydeligt, at al snakken om at vi skal have flere sårbare mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i job, og at virksomhederne skal udvise (endnu) større socialt ansvar, mangler det helt afgørende: Kampen mod papirjunglen. Regeringens reformkommission kom forleden med en rapport, der indeholdt en masse gode indspark til netop at få flere udsatte i job, men rapporten gik alt for let hen over det sande problem, nemlig alt det offentlige bureaukrati, der er den sande showstopper, når virksomheder stiller op og vil hjælpe.
Vil man hjælpe flere sårbare ledige i job er mit forslag: Bland virksomhederne helt uden om fx godkendelsesprocedurer, skemaer og opgørelse over dit og dat og høring af tillidsrepræsentanter. Det skal kommunen klare. Virksomheden skal bare sig ja eller nej til tilbuddet om at ansætte en udsat i et vist antal timer om ugen til en vis løn. Så må kommunen supplere med tilskud direkte til den pågældende og tage sig af alt det administrative. Hvis dét sker, er jeg sikker på, at mange flere virksomheder er klar.
