Jakob Brandts leder 30. april 2026

 
Vi har i dag et system, hvor det er lettere at være stor end at blive det.

Jakob Brandt

Adm. direktør, SMVdanmark

Kun hver anden virksomhed overlever de første to år – her er 78 forslag til at ændre det

Kun lidt over halvdelen af nye virksomheder overlever de første to år. Det er den næstlaveste andel i hele EU. Det viser en ny undersøgelse fra os i SMVdanmark.

Alt for mange virksomheder når aldrig ud over de første år. Mange får ikke opbygget den robusthed, der skal til for at vokse og skabe arbejdspladser. Det er et klart faresignal for dansk økonomi.

Det er baggrunden for, at vi i SMVdanmark nu fremlægger 78 konkrete forslag til at forbedre vilkårene for danske iværksættere.

Vi har i dag et system, hvor det er lettere at være stor end at blive det. Iværksættere bruger tid på bureaukrati, som kunne være brugt på at udvikle forretningen. Adgangen til kapital er begrænset for mange små virksomheder. Og skattesystemet giver en for lille økonomisk gevinst ved at tage risiko og starte noget selv. Danmark er i for høj grad et lønmodtagerland.

Samtidig er iværksætteriet skævt fordelt. Aktiviteten er koncentreret omkring de største byer. Det betyder, at mange dele af landet går glip af nye virksomheder, arbejdspladser og udvikling.

Det skal vi have lavet om på! Vores udspil samler derfor en lang række konkrete forslag, der kan forbedre vilkårene og styrke virkelysten.

Vi foreslår en selskabsskat på 15 pct. på den første million af en virksomheds overskud, så de første overskud i højere grad kan blive i virksomheden.

Vi foreslår at renten på lån fra statens investeringsfond EIFO sættes ned for SMV’er

Vi foreslår bedre rammer for at aflønne medarbejdere med ejerandele

Vi foreslår et bindende mål om at reducere de administrative byrder med 25 procent.

Vi foreslår bedre ramme for barsel for selvstændige, så flere unge og kvinder både kan have en virksomhed og et familieliv.

Og hel masse mere! Alt sammen konkrete greb, der adresserer nogle af de barrierer, virksomhederne møder i hverdagen.

Danmark har brug for bedre rammer for iværksætteri. Samtidig er det også tiltag, der vil komme danske SMV’er til gavn mere bredt.

Jeg har tidligere appelleret til, at en ny regering uanset farve og politisk sammensætning tager initiativ til en iværksætterstrategi 2.0. For alle politikere bør være interesseret i mest mulig medvind på cykelstien til alle jer, der skaber morgendagens jobs og den vækst og velstand, vi alle skal leve af.

Nu har vi med de 78 forslag også anvist vejen derhen, og vi skubber på med alle de værktøjer, vi har for at få dem gjort til politisk virkelighed i den kommende regeringsperiode.

Med venlig hilsen Jakob Brandt

Adm. direktør i SMVdanmark

 

 

Få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om virksomhedstestamenter eller de..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter.