Jakob Brandts leder 6. marts 2025

Slip nu de børn fri, og giv dem ansvar, de kan vokse med
Vi har brug for et opgør med curlingtankegangen. I SMVdanmark arbejder vi for, at det bliver nemmere for unge at få et fritidsjob og mindre bøvlet for virksomhederne at ansætte dem.

Jakob Brandt

Adm. direktør i SMVdanmark

Vi skal stoppe med at opdrage vores børn, som var de verdens centrum, og i stedet lade dem prøve kræfter med virkeligheden og gerne i et fritidsjob. Det er budskabet fra regeringens Trivselskommission, som udkom med sine anbefalinger i sidste uge. Jeg er enig! Et værksted, en frisørsalon, en anlægsgartner og mange andre arbejdspladser er et sted, hvor unge kan få ansvar, succeser og vokse som mennesker.

I dag ser vi alt for mange eksempler på, at forældre forhandler med deres børn om alting. Hvad de skal spise, hvornår de skal i seng, og om de overhovedet gider lave lektier. Vi gør det i bedste mening, men glemmer, at livet ikke altid er til forhandling. På et job kan man ikke bare sige: "Jeg har ikke lige lyst i dag."

Vi har glemt at lære vores børn, at deres behov ikke altid kommer først, og at fællesskabet også kræver noget af dem. Trivselskommissionen peger på, at vi overbeskytter, overvåger og skærmer dem i en grad, der gør dem en bjørnetjeneste. Flere unge vokser op og bliver angste, stressede og uden tro på egne evner – fordi de ikke har lært at tage ansvar, indgå i fællesskaber og håndtere modgang.

Trivselskommissionens anbefaling er klar: Flere unge bør have et fritidsjob. Her lærer de at tage ansvar og forstå, hvordan et forpligtende fællesskab fungerer. Og lad os være ærlige: En ung, der har prøvet at tjene sine egne penge og stå til ansvar over for en chef og kolleger, står stærkere end en, der kun har levet i en beskyttet boble derhjemme.

Problemet er, at for mange regler spænder ben for, at unge kan få et fritidsjob, og at for mange forældre hellere vil give dem lommepenge, så de kan fokusere på skolen eller slippe for at gå med aviser i regnvejr.

Det er misforstået kærlighed.

Vi har brug for et opgør med curlingtankegangen. I SMVdanmark arbejder vi for, at det bliver nemmere for unge at få et fritidsjob og mindre bøvlet for virksomhederne at ansætte dem.

Så lad os tage fat. Lad os give de unge muligheden for at prøve kræfter med arbejdsmarkedet. Og lad os som forældre give slip og stole på, at de faktisk godt kan selv. Det er sådan, vi ruster dem bedst til livet.

Få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om virksomhedstestamenter eller de..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..