For 37 år siden traf SMVdanmark et valg, der stadig gør en reel forskel i hverdagen for titusindvis af selvstændige: Vi stiftede Pension for Selvstændige (PFS).
Ikke som et eksperiment. Ikke som en nicheordning. Men som et fælles værktøj, der skulle give selvstændige noget, de aldrig kunne opnå alene: reel forhandlingskraft.
I dag er resultatet svært at overse.
PFS forvalter ca. 54 mia. kr. for selvstændige og ejerledere. Og i 2025 satte vi rekord med over 6 mia. kr. i nye indbetalinger.
Det fortæller én ting meget klart: Flere og flere selvstændige tager ansvar for deres pension – og de gør det i fællesskab.
For når mange små og mellemstore virksomheder står sammen, opstår der noget, der ellers kun er forbeholdt de største spillere i markedet: Størrelse. Tyngde. Forhandlingsmagt.
Det er præcis derfor, PFS kan tilbyde vilkår, som den enkelte selvstændige aldrig ville kunne forhandle hjem alene. Fx:
- 0 kr. i gebyr på indbetalinger
- En samlet investeringsomkostning ned til 0,59 pct. – blandt de laveste i markedet
Det er ikke tilfældigt. Det er konsekvensen af, at fællesskabet arbejder for medlemmerne – ikke omvendt. Og vi stopper ikke her.
Fra 2026 lancerer PFS et helt nyt produkt målrettet nyetablerede selvstændige
Her kan man fra dag ét få de afgørende forsikringer: Tab af erhvervsevne, kritisk sygdom, livsforsikring, børnepension, børnekritisk sygdom og sundhedssikring til både børn og voksne samt Danicas sundhedspakke – alt sammen for 1.200 kr. om måneden og så er der endda også inkluderet lidt til pensionsopsparing.
Det giver luft. Det giver tryghed. Og det giver mening i en fase, hvor fokus er på at få virksomheden op at stå og skabe overskud først.
Der findes ganske enkelt ingen andre pensionsløsninger for selvstændige, der er i nærheden af at matche PFS på vilkår, fleksibilitet og pris.
Har du allerede en pensionsaftale et andet sted? Så skylder du dig selv at få den sammenlignet. Kontakt PFS og få en gennemgang af, hvad vi kan tilbyde. Tallene taler for sig selv.
Netop fordi PFS er blevet så stor en succes, gentager vi nu modellen på et andet område, hvor SMV’erne alt for længe er blevet taget ved næsen: forsikringer. Alt for mange små virksomheder betaler i dag for meget – simpelthen fordi de står alene med et lille engagement.
Derfor har vi skabt SMVforsikring. Samme princip, samme logik: SMV’er går sammen. Køber ind sammen. Forhandler sammen.
Og opnår bedre priser og bedre dækninger, målrettet netop mindre virksomheder. Det her er ikke teori. Det er fællesskab i praksis – og det virker.
Spørgsmålet er bare: Står du stærkest alene – eller sammen med andre?
Få mere info på:
https://smvdanmark.dk/vi-tilbyder/pension-for-selvstændige
https://smvforsikring.dk/


