Debatindlæg i Jyllandsposten 24. marts 2025. Af Jesper Beinov, Direktør i SMVdanmark, Policy Vice President i europæiske SMEunited
Fokus i øjeblikket er på Ukraine og den deraf afledte sikkerhedssituation i Europa. For at kunne betale for en massiv investering i styrket forsvar er der brug for, at erhvervslivet får bedre rammer for at kunne skabe vækst og velstand. Uden den velstand, erhvervslivet skaber, bliver der ikke råd til både at opretholde den tryghed og velfærd, som er en del af den europæiske sociale model, samt et styrket forsvar.
Derfor er styrket konkurrenceevne en forudsætning for bedre forsvar. Man har forstået alvoren i Bruxelles. For selv om man igennem årene, når man taler konkurrenceevne og erhvervspolitik, typisk har haft fokus på investeringer og mere traditionel erhvervsøkonomisk politik, så er fokus nu også et andet sted. Nemlig på det kedelige, men fuldstændigt afgørende bureaukrati.
EU-Kommissionen har foreslået en massiv regelforenkling af hele det europæiske regelværk, hvor man i særdeleshed vil gøre op med nytteløse rapporteringskrav, der som en flodbølge er strømmet ind over virksomhederne og har gjort deres vækstvilkår unødigt dårlige.
Den dagsorden har SMEunited og mange andre europæiske erhvervsorganisationer længe råbt op om, at EU-Kommissionen skulle tage alvorligt. På topmødet blev det endnu en gang bekræftet, at det er en topprioritet at gøre op med bureaukrati – og faktisk foreslog medlemslandene, at kommissionen bliver endnu mere ambitiøs.
Det er en helt rigtig konklusion.
For det er den største hæmsko for at lykkes med at indfri EU’s konkurrencemæssige potentiale, at vi har reguleret os selv så massivt, at vi er faldet længere ned bagi feltet. I USA innoverer de, i Kina subsidierer de, og i EU regulerer vi.
Der er brug for et sporskifte.
Vi skal have en ny tilgang, hvor vi forener vores politiske målsætninger med en klogere tilgang til regulering. For vi kan sagtens regelforenkle og mindske kravene til erhvervslivet og samtidig nå vores politiske mål inden for bl.a. grøn omstilling.
Det handler ikke om deregulering, men om regelforenkling. At fjerne de regler og krav, som er unødige, fordi de hverken bidrager konkret til at opnå de politiske mål og er direkte produktivitetshæmmende for virksomhederne.
Det kan man gøre ved at indføre nogle mål og principper i den europæiske lovgivningsmaskine:
Vi skal have et bindende reduktionsmål for administrative byrder på mindst 25 pct.
”En regel ind, to regler ud”-princippet bør indføres, så vi får en konkret og simpel mekanisme, der sikrer, at det europæiske regelværk ikke vokser yderligere.
Tænk småt først. Når ny lovgivning skal udformes, skal man allerede tidligt i processen tænke smv’erne ind. EU’s lovgivning om bæredygtighedsrapportering er et godt eksempel på, at man ikke fra start tænkte på konsekvenserne for de små.
Én gang, ét sted. Der bør stræbes efter, at virksomheder fremadrettet skal rapportere ind én gang til ét sted, og så er det op til myndighederne at dele data. I dag rapporterer virksomheder ofte samme data flere forskellige steder, på flere forskellige måder og skal leve op til såkaldt ”dobbeltlovgivning”.
Og det her haster. Ifølge en analyse foretaget af SMVdanmark brugte smv’erne i Danmark hele 49 mio. timer til en ubeskeden pris af 14 mia. kr. i 2024. For hele det danske erhvervsliv er tallet langt højere – og i en europæisk kontekst må tallet være uhørt højt.
Med en ny tilgang til lovgivning, hvor vi regulerer klogt og har nogle nye, klare og mere tidssvarende grundprincipper, så kan vi lykkes med at regelforenkle og samtidig nå de politiske mål, vi sætter os for.
Og vigtigst af alt kan vi meget hurtigt og effektivt styrke vores konkurrenceevne, positionere EU som den økonomiske stormagt, det skal være, og give os selv de bedst mulige forudsætninger for at investere i vores fælles sikkerhed.
