Konkurserne vælter ind – november satte danmarksrekord

  • Alle typer
  • {{filter.name}} ({{filter.count}})

Der blev ikke fundet nogle resultater

I november lukkede og slukkede 331 virksomheder endegyldigt og gik konkurs. Vel at mærke virksomheder, der havde ansatte og var normalt kørende.  

Det er det højeste antal konkurser i en måned nogensinde, siden konkursstatistikken blev skabt for 13 år siden. Det er den foreløbige top på en konkursbølge, der netop nu vælter ind over landet. 

Der viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder. 

Lasse Lundqvist, konsulent i SMVdanmark, er dybt bekymret over tallene. 

”Konkurserne vælter ind. Vi har aldrig i statistikkens historie set så mange konkurser blandt virksomheder, der har ansatte. Det betyder, at krisen rammer reelle virksomheder med omsætning og ansatte. Det er ikke bare tomme skuffeselskaber eller virksomheder, der burde have givet op for længst, der går konkurs. Det kan virkeligt mærkes, det her,” siger han. 

Især siden sommer er antallet af konkurser steget med raketfart. Lasse Lundqvist forklarer, at der er flere årsager, og det ligner den perfekte konkurs-storm:  

”Virksomhederne er voldsomt ramt på omsætningen, fordi høj inflation, skyhøje energiregninger og ikke mindst frygt for den økonomiske fremtid, har sendt forbrugernes købelyst helt i kulkælderen. Dét der gør virksomhedernes situation ekstra slem er, at mange i forvejen er økonomisk tyndslidte, fordi de dels selv er ramt af høje energiregninger, dels har et efterslæb fra corona, hvor de også mistede deres indtjening. Dertil kommer gæld fra coronalån, som er en møllesten om halsen på mange,” siger han. 

Toppen er ikke nået 

Konkurserne rammer en bred vifte af danske virksomheder, og stort set ingen brancher går ram forbi konkursvæksten. Men det er især bygge- og anlægsvirksomheder og detailhandel, der nu er ramt. Mere end halvdelen af konkurserne i november var i byggeriet. 

”Byggeriet er typisk de første, der rammes, når konkursbølgen begynder at rulle. Det har tidligere kriser vist os, og vi kommer desværre til at se endnu flere konkurser i de kommende måneder. Vi har ikke nået toppen endnu. Det bedste politikerne kan gøre lige nu er at udsætte betalingsfristen for den statslige coronagæld. Den tynger mange ellers velkørende virksomheder, og det er bedre, at de får en længere frist, end at de går konkurs, og statskassen helt mister de penge,” siger Lasse Lundqvist. 

Læs analysen her

David Elmer

Kommunikationschef

mobil 53855370 Læs mere om David Elmer

Lasse Lundqvist

Konsulent

tlf +45 41 29 20 09 Læs mere om Lasse Lundqvist

Få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om virksomhedstestamenter eller de..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..

Menu

Undermenu

November gav det højeste antal konkurser i statistikkens historie, når det gælder virksomheder med ansatte. Virksomhederne er ramt af den perfekte konkurs-storm som følge af høj inflation, skyhøje energiregninger, tilbageholdende forbrugere og - for mange virksomheders vedkommende - et økonomisk efterslæb efter coronakrisen. Konkurserne rammer bredt, men især byggeriet er hårdt ramt. Og det bliver desværre værre endnu, mener SMVdanmark, der især anbefaler at udsætte tilbagebetalingen af statslig corona-gæld.