Debatindlæg af Kasper Munk Rasmussen, Uddannelseschef i SMVdanmark.
Forleden præsenterede Trivselskommissionen sine nyeste anbefalinger. Kommissionen – nedsat af regeringen i 2023 – havde til opgave at finde hoved og hale i det fænomen, at så mange unge mistrives. Af alle anbefalingerne var det forslaget om at gøre grundskolen mobilfri, der løb med opmærksomheden – særligt da undervisningsminister Mattias Tesfaye valgte at bakke op, og regeringen meldte ud, at den vil gøre forslaget til lov.
I erhvervslivet er vi jo generelt teknologipositive, men i dette tilfælde synes jeg faktisk, at pilen peger på, at det er på høje tid at trække håndbremsen på mobiltelefoner i grundskolen.
Som erhvervsorganisation er vores ambition, at der kommer unge ud af vores grundskole, der er så dygtige som muligt. Men her står vi med en generation, hvor nogle aldrig har oplevet at arbejde uden digitale afbrydelser. Ifølge Trivselskommissionen bruger børn og unge i gennemsnit to-tre timer på deres telefoner – alene på sociale medier! Og på trods af at 8 af 10 skoler har retningslinjer for brug af mobilen i skoletiden, så oplever ca. en tredjedel af eleverne i udskolingen at blive distraheret af apps i undervisningen.
Vi ved også, at dette er en problematik, som optager statsminister Mette Frederiksen, som i podcasten ”Lykkeberg & Corydon” den 27. februar sagde: »Vi er i overhængende risiko for at begynde at blive dummere. Jeg mener seriøst, at vi begynder at tabe vores evne til at læse og koncentrere os. Jeg har aldrig hørt om et menneske, der er blevet dygtigere, hvis ikke man kan finde ud af at koncentrere sig.«
PISA 2022-rapporten fra OECD understøtter denne problematik. Ifølge rapporten føler 65 pct. af eleverne i OECD-landene sig distraherede af digitale enheder i matematiklektionerne, og omtrent samme andel oplever, at andre elevers brug af digitale enheder forstyrrer undervisningen.
Og her må vi bare konstatere, at mobiltelefoner er blevet et problem. Dansk forskning viser også, at der er en sammenhæng mellem tid brugt på skærme og koncentrationsbesvær. Regeringens forslag om mobilforbud er derfor ikke grebet ud af den blå luft, og globalt set har mange lande allerede indført et lignende forbud.
Senest var det grundskoleministeren i Sverige, som fremlagde regeringens plan for et nationalt mobilforbud.
En af de grundlæggende opgaver for vores uddannelsessystem er at gøre unge klar til arbejdslivet og et voksenliv med pligter og ansvar. En central evne i den sammenhæng er evnen til at fordybe sig. Når man er fordybet i en opgave og udfolder sine færdigheder og kreativitet, er det ikke blot en personlig tilfredsstillelse, men også en uundværlig kompetence på arbejdspladsen.
Det giver jo egentlig sig selv, at mindre mobilforbrug i undervisningen betyder færre distraktioner, og at færre distraktioner betyder mere fokus på fagene og læring.
Det er især vigtigt i fag som dansk og matematik, hvor en stærk faglighed giver et fundament for videre uddannelse og job. Netop i disse fag har vi desværre set en markant tilbagegang i de danske skolebørns resultater de seneste år, og i 2023 rundede vi, at mere end hver 10. går ud af folkeskolen uden at bestå hverken dansk eller matematik.
Det er et alvorligt problem, da færdigheder i dansk og matematik i høj grad er indgangsnøglen til en lang række job og uddannelser.
Derfor giver mobilforbuddet mening, og derfor er det også sund erhvervspolitik. Færre distraktioner i undervisningen vil betyde, at eleverne forlader skolen med stærkere kompetencer og står bedre rustet til videre uddannelse og arbejdsmarkedet.
Det handler om at skabe unge mennesker, der har de faglige kompetencer og koncentrationsevner til at indgå i et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor de kan koncentrere sig om de opgaver, der tjener fællesskabet bedst.
