Debatindlæg i AVISEN DANMARK 15. februar 2025.
Af Rasmus Emborg, politisk konsulent i SMVdanmark.
Heldigvis er de politiske vinde begyndt at skifte. Både arbejdsmarkedets parter og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen arbejder nu for at gøre det lettere for unge at komme ind på arbejdsmarkedet. Men én regel spænder stadig ben: den såkaldte 2-timers regel.
Nu spørger du måske: Hvad i alverden er 2-timers reglen? Svaret vil nok overraske de fleste, da det handler om børnearbejde – et fænomen vi heldigvis sjældent ser i Danmark.
2-timers reglen er et såkaldt EU-direktiv, der skal forhindre børnearbejde – en sympatisk intention – men i praksis gør den det svært for unge i folkeskolen at få et fritidsjob. Helt konkret betyder reglen, at unge maksimalt må arbejde to timer på skoledage. Tanken bag er, at unge skal have tid til skole, og at arbejdsgivere ikke må udnytte dem som billig arbejdskraft. Det lyder fint på papiret – men i praksis fungerer det ikke.
Heldigvis er børnearbejde et meget begrænset problem i Danmark. Vi er et samfund, hvor vi grundlæggende behandler hinanden ordentligt, og de tider, hvor børn blev sendt ned i skorstene under industrialiseringen, er gudskelov fortid.
Derfor bliver den reelle konsekvens af 2-timers reglen, at mange arbejdsgivere – for eksempel den lokale købmand eller autoværkstedet, hvor man kan arbejde som fejedreng eller fejepige – simpelthen ikke ansætter unge, der stadig går i folkeskolen. En arbejdsdag på to timer er for besværlig at få til at hænge sammen, både for virksomheden og for fritidsjobberen.
Hvem har lyst til at cykle i blæst og regn for blot at arbejde i to timer? Og forældre kan ikke bruge hele aftenen på at køre deres børn frem og tilbage til et job, der næsten ikke kan nå at begynde, før det slutter. Det er særligt et stort problem, når man kommer ud af de store byer, og der er længere fra bopæl til arbejdsplads. Her kan transporten til og fra job pludselig være en urimelig stor del af en 2-timers vagt.
Forleden afholdt vi således et velbesøgt webinar for vores medlemmer, hvor over 100 deltagere var med. Vi glædede os til at fortælle om de nye regler for fritidsjob, som netop er trådt i kraft, og som vi er meget glade for.
Men efter præsentationen gik ét spørgsmål igen og igen: ”Hvad gør vi ved den forbandede 2-timers regel?”
Frustrationen blandt virksomhederne er stor – og potentialet endnu større, hvis regeringen og vores europaparlamentarikere vil tage sagen op og samle et flertal i EU for en lempelse af reglen. Det er der hårdt brug for, og vi er langt fra det eneste land, hvor reglen gør mere skade end gavn. Tidspunktet er desuden helt oplagt, da man i EU netop har præsenteret sit arbejdsprogram for 2025, hvor et fokus er på at forenkle regler, der hæmmer virksomhederne. Her ser vi 2-timers reglen som et oplagt indspil. Bare det at gøre reglen til et gennemsnit vil i praksis flytte bjerge.
Selvfølgelig skal unge have tid til at passe deres skolearbejde, men et fritidsjob kan være et tiltrængt pusterum fra lektierne og også betyde, at man får blod på tanden til for eksempel at blive faglært. Desuden viser forskningen, at et fritidsjob grundlæggende er godt for den unge og er forbundet med eksempelvis højere karakterer og bedre senere tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelse.
At ændre reglen til et ugentligt gennemsnit vil betyde, at man for eksempel efter skole to dage om ugen kan tage på arbejde på en 5-timers vagt. Næppe noget, der vælter læsset i forhold til at skulle transportere sig frem og tilbage hver dag for at arbejde i to timer.