Skuffende med forskelsbehandling i grøn skattereform

  • Alle typer
  • {{filter.name}} ({{filter.count}})

Der blev ikke fundet nogle resultater

Et flertal i Folketinget har netop indgået en aftale om afgift på drivhusgasser, der blandt andet rummer en uensartet CO2-afgift med store rabatter til de virksomheder, der udleder mest CO2. Fx slipper virksomheder som Aalborg Portland, der benytter såkaldte mineralogiske processer, med en CO2-pris pr. udledt ton CO2 på 125 kr., mens langt de fleste virksomheder skal betale 750 kr. 

I SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, mener vicedirektør Mia Amalie Holstein, at aftalen er meget skuffende. Hun er ærgerlig over, at resten af forligspartierne har accepteret regeringens uensartede CO2-afgift og forladt princippet om, at forureneren selv betaler for sin egen forurening.  

”Den grønne omstilling kører helt af sporet, når man bliver så forhippet på omstillingsstøtte til de største forurenere, at det bliver på bekostning af de små og mellemstore virksomheder som trods alt udgør 99 pct. af alle virksomheder i Danmark. Og politikken er helt på afveje, når man af nostalgiske årsager giver kunstigt åndedræt til store, ineffektive klimasyndere, selvom det koster flere arbejdspladser andre steder i økonomien, end det redder. Selvfølgeligt skal man tage højde for lækage og sikre en grøn omstilling, men det er ikke i orden at glemme effekten på alle de virksomheder, vi ikke kan navnet på,” siger hun. 

Ud over den store skatterabat rummer aftalen en pulje på i alt 3 mia. kr. til fangst og lagring af CO2. 

“De mest forurenende virksomheder får både en klækkelig skatterabat og adgang til en milliard-stor pulje, der skal betale for en teknologi, som kun de store virksomheder reelt kan få glæde af. Det er en pulje, som alle andre skatteydere, inkl. alle de små og mellemstore virksomheder, har betalt til. De store forurenere får i pose og i sæk, og regningen bliver tørret af på alle andre. Det er meget ærgerligt,” siger hun.

David Elmer

Kommunikationschef

mobil 53855370 Læs mere om David Elmer

Få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om virksomhedstestamenter eller de..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..

Menu

Undermenu

Aftalen om en CO2-afgift og milliardstore subsidier til fangst af CO2 tilgodeser de store, meget forurenende virksomheder og vil betyde, at regningen bliver tørret af på de små og mellemstore virksomheder, mener SMVdanmark.