SMVdanmark om finanslov: Skuffende at erhvervsuddannelserne ignoreres

  • Alle typer
  • {{filter.name}} ({{filter.count}})

Der blev ikke fundet nogle resultater

Finansloven for 2023 kom ikke til at indeholde et økonomisk løft af erhvervsuddannelserne. Dermed rykker risikoen for massiv mangel på faglærte faretruende tættere på. Hvis vi skal gøre os håb om at klare den grønne omstilling og energieffektivisere, må politikerne tage sagen op i separate forhandlinger, mener SMVdanmark.

Finansloven for 2023 er netop fremlagt. Ud over allerede aftalte udgifter rummer den flere penge til fx domstolene, aktiesparekonto og tvillingebarsel. Men intet til erhvervsskolerne. Det får Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, til at vende tommelfingeren nedad.

”Vi er desværre ved at komme uhyggeligt meget bagud i et afgørende kapløb om kvalificeret arbejdskraft, men politikerne sidder på hænderne. De næste ti år går 80.000 faglærte på pension, og der er ingen til at erstatte dem. Samtidigt stiger behovet for dygtige håndværkere til den praktiske del af grønne omstilling. Så vi bliver simpelthen nødt til at tilbyde attraktive erhvervsuddannelser, der rummer den nyeste faglige viden og har topmoderne udstyr. Men det koster penge, og dem vil politikerne ikke levere. Det er meget skuffende,” siger han og fortsætter:

”Det er især de små og mellemstore virksomheder, der rykker ud, når der skal sættes solceller på tagene, have isoleret vores bygninger eller udskiftet gasfyret. Men det bliver svært i fremtiden, hvis de ikke har nok dygtige faglærte medarbejdere. Jeg vil på det kraftigste anbefale, at erhvervsuddannelsernes budgetter bliver taget op til en separat forhandling mellem alle ansvarlige partier senere på året. Det haster,” siger han.

Også gode tiltag

Finansloven rummer dog enkelte tiltag, der får ros af Jakob Brandt.

”Højere personfradrag for unge under 18 år, så de får større tilskyndelse til at søge fritidsjob, er helt rigtigt set af politikerne. Flere undersøgelser viser, at har du haft et fritidsjob, har du større chance for at gennemføre en uddannelse og få fuldtidsjob senere. Jo tidligere vi kan koble unge mennesker sammen med erhvervslivet, jo bedre,” siger han.

Også flere penge til domstolene får ros.

”Vi har set eksempler på virksomheder, der opgiver retssystemet, selv om de har en god sag. For ventetiden ved domstolene overstiger langt, hvad der er rimeligt, og det orker virksomhederne ikke at vente og bruge ressourcer på. Det tilskud fra Finansloven falder på et tørt sted, men jeg forventer, at den øgede bevilling fortsætter de kommende år indtil vi har fået høvlet ventetiden ned til et acceptabelt niveau,” siger Jakob Brandt.

David Elmer

Kommunikationschef

mobil 53855370 Læs mere om David Elmer

Jakob Brandt

Adm. direktør

mobil +45 24 25 27 27 tlf +45 32 63 03 04 Læs mere om Jakob Brandt

Se tidligere webinarer og få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om greenwashing eller det om kunst..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..

Menu

Undermenu

Finansloven for 2023 kom ikke til at indeholde et økonomisk løft af erhvervsuddannelserne. Dermed rykker risikoen for massiv mangel på faglærte faretruende tættere på. Hvis vi skal gøre os håb om at klare den grønne omstilling og energieffektivisere, må politikerne tage sagen op i separate forhandlinger, mener SMVdanmark.