SMVdanmark om Reformkommissionen: Velkommen til en reel konkurrent til gymnasiet

Reformkommissionens forslag om at indføre en ny to-årig ungdomsuddannelse i stedet for 10. klasse har potentiale til at give gymnasiet kamp til stregen. Det er tiltrængt, hvis vi skal bremse den kommende massive mangel på faglærte, mener SMVdanmark, der også roser, at muligheden for et ophold på efterskolerne efter 9. klasse bevares, men savner dog flere krav til efterskolerne om at introducere eleverne til praktiske fag.

Reformkommissionens forslag om at indføre en ny to-årig ungdomsuddannelse i stedet for 10. klasse har potentiale til at give gymnasiet kamp til stregen. Det er tiltrængt, hvis vi skal bremse den kommende massive mangel på faglærte, mener SMVdanmark, der også roser, at muligheden for et ophold på efterskolerne efter 9. klasse bevares, men savner dog flere krav til efterskolerne om at introducere eleverne til praktiske fag.

Reformkommissionen har netop fremlagt sine forslag til en uddannelsesreform, der blandt andet indeholder en ny praksisorienteret, to-årig ungdomsuddannelse, Højere Praktisk Eksamen, kaldet hpx.

I SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, glæder direktør Jesper Beinov sig meget over Reformkommissionens arbejde, selvom der stadig er mange spørgsmål, der mangler at blive besvaret

”Reformkommissionens forslag om hpx-retningen skaber en mulig slagkraftig konkurrent til gymnasiet og den gamle 10. klasse, og det har vi hårdt brug for. Erhvervsskolerne har ligget i en ulige konkurrence med gymnasierne i årtier, men med hpx bliver oddsene udjævnet,” siger han.

Han kalder hpx for et hattrick i kampen:

”Den giver potentielt et stærkt, socialt ungdomsmiljø, som ellers typisk altid har været en del af grunden til, at mange unge vælger gymnasiet. Den tilbyder en mere overskuelig indgang til dem, der vil have en praktisk uddannelse. Og endeligt afskærer den ikke den unges valgmuligheder, fordi hpx giver god mulighed for at stige om til andre uddannelsesveje efterfølgende. Det forudsætter så, at hpx’en bliver skruet sammen på den helt rigtige måde, så den både formår at favne de mere uafklarede unge og dem, der allerede har tanker om at starte på en erhvervsuddannelse,” siger Jesper Beinov.

Han understreger, at målet er at få langt flere unge, der vælger at tage en erhvervsuddannelse.

”Manglen på faglærte bliver så massiv i fremtiden, og vil have så stor betydning for danske virksomheder, at nytænkende løsningsforslag som Reformkommissionens bør overvejes seriøst og positivt. Kun 15 pct. af de unge, der starter i 10.klasse, ser det som et startskud til at blive faglærte (jf. EVA). Det er alt for få, for i de kommende ti år mister vi 80.000 tømrere, murere, elektrikere og andre faglærte, uden at der er nogen, der erstatter dem,” siger han.

Jesper Beinov ser også positivt på, at efterskolerne stadig kan eksistere samtidigt med, at 10. klasse formelt nedlægges, men efterlyser flere praktiske fag på efterskolerne.

”10. klasse har reelt været en gentagelse af 9. klasse med alt for meget bogligt fokus. Det får vi gjort op med i kommissionens forslag, men vi bevarer den danske efterskole-tanke og frigør 10. klasse på en efterskole fra pensum og eksamener. Men efterskolerne bør i langt højere grad introducere unge til de praktiske fag. Mange efterskoler tilbyder fx deres elever gode musiklokaler og krea-rum, mens værkstederne er forbeholdt skolens pedel. Det bør ændres,” siger Jesper Beinov og fortsætter:

”Efterskolerne i Danmark er jo forbundet med civilsamfundet, med stærke traditioner og følelser, så derfor risikerer kommissionens forslag nemt at strande i en debat om ”for eller imod efterskoler”. Det ønsker vi ikke, for vi har ikke tid til at vente med at løse manglen på faglærte.”

Jesper Beinov

Direktør

mobil +45 21 67 05 28 tlf +45 33 93 20 00 Læs mere om Jesper Beinov

David Elmer

Kommunikationschef

mobil 53855370 Læs mere om David Elmer

Gratis webinarer til alle - og kontante fordele til medlemmer:

Gratis webinarer - tilmeld dig nu

Gratis webinarer - tilmeld dig nu

Få ny inspiration og viden. SMVdanmark præsenterer en række gratis webinarer - leveret direkte til d..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..