Af Jakob Brandt, Adm. direktør i SMVdanmark
Bragt i Berlingske, 5. januar 2026
Berlingske har åbnet for indstillinger til årets Talent 100. En liste, der år efter år hylder unge erhvervstalenter. I hvert fald dem med lange uddannelser, gode netværk og sans for selvpromoverende LinkedIn-opslag.
De seneste år har Berlingskes Talent 100-liste mødt kritik for at tegne et alt for snævert billede af, hvad erhvervstalent er. Blandt andet fra os. For hvor er de faglærte? Hvor er talenterne med svejsecertifikat, saks eller stort kørekort?
Berlingskes svar har lydt, at alle er velkomne til at indstille, og at listen blot afspejler de indstillinger, de modtager. Det lyder umiddelbart rimeligt. Men kun til man åbner indstillingsskemaet og ser, hvilke kategorier kandidaterne skal placeres i.
Hvis jeg som arbejdsgiver gerne vil indstille en dygtig frisør, anlægsgartner eller tømrer, hvilken kategori skal jeg så vælge?
»Specialister og forskere«?
»Rådgivere«?
»Kultur«?
Allerede inden årets liste er offentliggjort, står det klart, at det igen bliver svært at få faglærte talenter med. For kategorierne taler stadig kun til dem med kandidatgrad og kontorjob.
Rammerne for listen er endda i år blevet justeret, og nye kategorier er kommet med, for med Berlingskes egne ord »at de skarpeste akademiske hjerner får bedre mulighed for repræsentation på listen«.
Imens leder vi stadig forgæves efter den kategori, der rummer talenter med svendebrev.
Set fra mit perspektiv er det ikke »de akademiske hjerner«, der mangler synlighed. Hverken på Talent 100-listen eller i samfundet generelt.
Det er de faglærte.
Dem, der ikke nødvendigvis har taget lange videregående uddannelser, men som skaber værdi med hænderne. Som driver virksomheder, skaber arbejdspladser og holder Danmark kørende.
Sidste år foreslog vi en oplagt løsning: Lav en kategori for »Håndværk«. Men i år må vi konstatere, at det forslag ikke er blevet fulgt op.
Kategorierne er blevet justeret, men ikke udvidet. De ligner stadig mest af alt en oversigt over medlemssegmentet i Djøf.
Talent 100 spejler stadig en snæver forestilling om, hvor talent findes – og hvordan det ser ud. Det er en skævhed, der ikke alene overser de faglærte, men som også skaber en alt for ensidig forståelse af, hvad det vil sige at være et erhvervstalent i Danmark.
Og det er ikke bare ærgerligt, men misvisende. For Danmark har faglærte i absolut verdensklasse. Det så vi senest til EuroSkills i Herning i år, hvor det danske hold løb med en rekordhøst på 27 medaljer.
Og vi ser det hver eneste dag i virksomheder over hele landet, hvor faglærte er uundværlige for både drift, udvikling og vækst.
Når rammerne for Talent 100 er så snævre, bliver kandidatmassen det også. Og jeg forstår godt, at mange faglærte – og deres arbejdsgivere – oplever kåringen som en lukket klub for folk i jakkesæt.
Hvis Berlingske oprigtigt ønsker en bredere repræsentation, må rammen for listen udvides, og det starter med en kategori, hvor faglærte kan se sig selv. En plads ved bordet kræver mere end en dør på klem. Det kræver, at I dækker op til andre end dem med eksamensbevis fra universitetet.
Jeg håber virkelig at se flere erhvervsuddannede talenter, når listen offentliggøres til april – og vi i SMVdanmark har opfordret smverne til at få indstillet deres faglærte talenter.
Men det ville også klæde Berlingske at tage deres del af ansvaret. Sige tydeligt, at Talent 100 ikke er en lukket fest. Og opfordre til at få virksomhederne og deres faglærte på banen.
Og så håber jeg, at vi næste år ikke skal stille det samme spørgsmål igen, men i stedet kan glæde os over, at Talent 100 har fået en kategori for faglærte. Det fortjener både de unge, erhvervslivet og det Danmark, der står tidligt op og går hjem med jord under neglene.
