Skrevet af Kasper Munk Rasmussen, Uddannelseschef hos SMVdanmark
Bragt den 12. august 2024 i Avisen Danmark
I dag går de fleste unge på nogle ret teoretiske ungdomsuddannelser, særligt det klassiske gymnasium, STX. Men når man spørger de unge, så ønsker mange faktisk en mere praktisk uddannelse. 4 ud af 10 gymnasielever mener, at undervisningen er for boglig. Mange af de unge overvejer også en erhvervsuddannelse, men de ikke er klar til at vælge, om de skal være tømrer, mekaniker eller noget tredje. Det bliver for specifikt for tidligt. Samtidig trækker det sociale miljø på gymnasierne.
Den nye ungdomsuddannelse vil, med en varighed på to-tre år, have en anden balance mellem det praktiske og det teoretiske end gymnasiet med mulighed for at prøve forskellige faglige retninger af. Uddannelsen, der indtil videre har navnet ”HPX” (højere praktisk eksamen), vil give også gode muligheder for at læse videre, særligt på korte og mellemlange videregående uddannelser.
Vi forestiller os, at elever på den nye ungdomsuddannelse vil gå i en stamklasse, som danner rammen om et socialt fællesskab, samtidig med at man vil opleve faglige og sociale aktiviteter på tværs af klasser. Det sociale miljø vil med andre ord fulgt ud kunne matche det, de unge søger på gymnasiet.
Hvis den nye uddannelse skal lykkes, så skal vi tage det bedste fra det nuværende gymnasium. Men det er også vigtigt, at det bliver noget andet end gymnasiet. Derfor skal det være erhvervsskolerne, der står for den nye uddannelse. De har allerede praktisk uddannelse som en del af deres DNA. Som også Dansk Erhverv og HK for nyligt har advaret imod her i avisen, så vil gymnasiernes stærke identitet og fokus på det teoretiske risikere at kvæle den nye uddannelse, hvis det er gymnasierne, der kommer til at udbyde den.
De nye uddannelse har fortjent at blive født med gode levevilkår. Derfor bør vi nedlægge de nuværende kommunale 10. klasser og det nuværende godt 6 måneder lange første grundforløb på erhvervsuddannelserne, mens vi bevarer efterskolerne som i dag.
Forskning viser, at de kommunale 10. klasser ingen effekt har eller måske endog har en negativ effekt, så det er oplagt at se hertil. I alt starter der godt 26.000 unge hvert år på 10. klasse og det første grundforløb på en erhvervsuddannelse, og de vil kunne udgøre grundstammen af elever på den nye uddannelse, samtidig med at nedlæggelsen af uddannelserne vil frigive et milliardbeløb, som vil være nødvendigt for at opnå kvalitet.
En anden nødvendig ændring vil være at hæve karakterkravet til gymnasiet, så gymnasiet i højere grad bliver for dem, der ved, at de vil på universitetet. De mange dygtige og engagerede elever, der er i målgruppen for en erhvervsuddannelse eller en uddannelse på et erhvervsakademi eller professionshøjskole, skal så i højere grad kigge mod HPX’en.
Endeligt er det vigtigt, at vi ikke gør vejen længere for de unge, der i forvejen ved, at de vil være eksempelvis mekaniker. De skal som i dag kunne starte direkte på en erhvervsuddannelse.
Tesfaye har lovet, at vi kommer til at se et konkret udspil fra regeringen inden udgangen af 2024. Danmarks unge fortjener et ligeværdigt og attraktivt alternativ til gymnasiet, og det har regeringen lovet at levere på, så der kan være meget at glæde sig til for de unge, der skal starte på en ungdomsuddannelse i de kommende år. Der skal i hvert fald lyde stor ros til regeringen og Tesfaye for at have modet til at justere i vores ungdomsuddannelsessystem.
