Coronakrise, forsyningskrise, energikrise og et enormt fald i forbrugernes humør. Listen af kriser de seneste år er lang, og det har tæret på virksomhedernes økonomiske fedtlag. Det gør det sværere for dem at låne i banken, og samtidigt presses mange mindre underleverandører af deres store kunder til at give længere betalingsfrister på deres varer og tjenester. Derfor ser mange virksomheder sig nu i stor stil nødsaget til at trække på kassekreditten eller lave overtræk.
Det viser en analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder. Analysen viser, at virksomhederne nu skylder 200 mia. kr. i banken via kassekredit og overtræk. En stigning på 47 pct. siden sidste år.
Lasse Lundqvist, konsulent i SMVdanmark, er nervøs for, at den dyre kassekredit, som primært er beregnet til at dække kortsigtede behov, vil komme til at hænge som en møllesten om virksomhedernes hals.
”Det kan være et problem for en virksomhed at trække på kassekreditten frem for et normalt banklån, fordi en kassekredit typisk har en højere rente end et banklån, bl.a. fordi det er en service, som er meget fleksibel. Den øgede, og dyrere, gæld er et symptom på nogle meget pressede virksomheder. Investeringslysten er i bund, så det er ikke derfor, virksomhederne optager gæld. Eksplosionen i kassekreditten er for mange virksomheder et spørgsmål om overlevelse,” siger han.
Dyr kassekredit
Kassekreditten og overtræk er en dyr løsning. Rentespændet mellem det gennemsnitlige normale banklån og den gennemsnitlige kassekredit og overtræk er 1,5 pct. point. Samtidig er dette rentespænd mellem kassekredit og normalt lån øget med 0,5 pct. point det seneste år. Det skyldes bl.a., at bankerne vurderer, at risikoen for, at gælden ikke bliver betalt, er steget, og derfor skal de have mere for deres risiko.
”Hvis virksomheden har problemer med at betale sin kassekredit tilbage, kan det føre til en negativ spiral, hvor virksomheden bliver nødt til at trække endnu mere på kassekreditten for at dække udgifter, hvilket igen fører til endnu højere gæld og finansielle omkostninger,” siger Lasse Lundqvist.
Presset på kassekreditten øges også af, at flere store virksomheder nu forlanger, at deres mindre underleverandører skal give længere kredit, før betalingen for deres varer og tjenester skal falde.
“Kassekreditten holder for, når de mindre virksomheder skal holde sig kørende, indtil kunden betaler. Og vi ser, at flere og flere mindre virksomheder oplever pres for at give længere kredit. Hver femte mindre virksomhed oplever nu krav om længere betalingsfrister, end de er vant til. Men et vedvarende træk på kassekreditten over flere måneder svarer på mange måder til at tisse i bukserne for at holde varmen,” siger Lasse Lundqvist.
Den store stigning i virksomhedernes træk på enten kassekreditten eller overtræk betyder, at lånene via kassekredit og overtræk nu udgør mere end halvdelen af virksomhedernes samlede lån fra pengeinstitutterne.
Læs hele analysen her.
