Af Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark - Bragt i Børsen, 6. april 2026
Europa og Danmark har en politisk målsætning om at reducere byrderne for erhvervslivet. Men det kræver klare pejlemærker. Skab bindende mål for byrdereduktioner og tænk små virksomheder først. Det bør indarbejdes i et nyt regeringsgrundlag.
Regeringsforhandlingerne finder sted ovenpå et valg, hvor bureaukrati har været et tema i rigtig mange politikertaler. Nu er det tid til at være præcis i regeringsgrundlaget, hvis byrdelettelser skal blive virkelighed.
Byrderne på dansk erhvervsliv er betragtelige, og selvom der kommer lettelser til, går udviklingen desværre i retning af stigende omkostninger.
En stor del kommer fra EU, og her har Danmark et medansvar. Dertil kommer selvskabte planer, når vi overimplementerer ny EU-lovgivning eller finder på andre, nye regler.
Vi har fået en regeljungle, og det giver styringsproblemer.
Gevinster ved nye regler fremstår ofte synlige, mens administrative omkostninger har det med at være usynlige, men samlet vokser byrderne over tid.
Det skal være min påstand, at uden klare mål for afbureaukratisering, ensartede opgørelsesmetoder og løbende opfølgning, fortsætter udviklingen bare.
To styringsredskaber bør interessere partierne, der skal få et regeringsgrundlag på plads.
Bindende mål
Det første redskab handler om at sætte bindende mål for reduktion af administrative byrder.
Mål skaber en kvantitativ ramme for prioritering og gør udviklingen målbar. Til dem, der siger, at det er umuligt, så kig til VK-regeringen, der i 2005 fremlagde et regeringsgrundlag med overskriften “forenkling af administrative byrder” og et mål på 25 pct. færre administrative byrder i 2010. VK leverede 24,6 pct.
Læren er, at sådan en byrdereduktion kræver faste mål, en entydig metode til opgørelse og en institutionel forankring, hvor ansvar kan placeres og følges op.
EU-Kommissionen har en politisk målsætning om byrdereduktion på 25 pct. for virksomheder samlet og 35 pct. for små og mellemstore virksomheder i mandatperioden.
Når målsætningen for de mindste virksomheder er højere, er det, fordi SMV’erne ikke har hele afdelinger, der kan tage sig af f.eks. jura, HR, compliance, og derfor rammes ulige meget hårdere af administrative byrder.
Draghi-rapporten pegede på denne sammenhæng som årsag til, at der skulle gøres ekstra for SMV’erne, der udgør mere end 99 pct. af EU’s virksomheder.
SVM-regeringen og Konservative tog handsken op med finanslovsaftalen for 2026.
Her blev de enige om at bygge videre på EU’s noget løse politiske målsætning og gøre den konkret. Frem til nu har Erhvervsministeriet arbejdet på at opgøre byrderne. Lige inden valget kom 2035-planen, og her fremgår det, at der skal sættes et mål.
Med et nyt regeringsgrundlag bør tiden være til forpligtende mål på 25 pct. reduktion af de hjemlige byrder for virksomhederne under ét, og 35 pct. for SMV’erne.
Bureaukrati er fast på dagsordenen i EU af samme grund som i Danmark: Hovedparten af erhvervsreguleringen har europæisk ophæng.
Ganske logisk, da Mette Frederiksen under valgkampen var til topmøde med EU’s andre stats- og regeringschefer, konkluderede de, at de administrative byrder skal ned, forenklingsindsats styrkes og national overimplementering undgås.
Tænk småt først
Det andet styringsredskab er princippet om tænk småt først (“Think Small First”), som stats- og regeringschefer blev enige om på topmødet forleden.
Princippet indebærer, at regulering designes med udgangspunkt i SMV’ers kapacitet.
I dag er lovgives mest ud fra de store virksomheders virkelighed. Det skal vendes på hovedet, så krav fastsættes proportionalt efter virksomhedsstørrelse og risikoprofil.
Princippet er tidligere blevet løftet til stats- og regeringschefniveau i april 2024, men uden at der rigtigt skete noget.
Derfor har SMEunited, SMVdanmark og de andre nationale SMV-organisationer længe arbejdet for denne prioritering og har rendt regeringer og EU-institutioner på dørene.
Nu kom det med, men vi har brug for, at en ny dansk regering gør det til et operationelt redskab.
Konkret opgave
For en ny dansk regering ligger der derfor en konkret opgave i at designe regler på en ny måde. Virker regler for små virksomheder, virker de også for de store.
Tilbage til valgkampen og et nyt regeringsgrundlag: Valgkampens ambitioner om regelforenkling bør forankres politisk.
Det giver mening med et samlet politisk ansvar placeret hos én minister. Det styrker gennemførelsen.
Én ansvarlig minister kan desuden sikre prioritering på tværs af ressortområder. Samtidig kan en fast rapporteringsstruktur med årlige opgørelser og redegørelser til Folketinget sikre gennemsigtighed og fremdrift.
Styringsmekanismerne bør suppleres med et omkostningsprincip, hvor nye administrative byrder modsvares af en lettelse.
Det skaber direkte kobling mellem regelproduktion og byrdeniveau og styrker incitamentet til forenkling. Nye byrder skal gøres synlige og komme med en pris!
Der er samtidig behov for et systematisk regeltjek af eksisterende lovgivning. Regler bør løbende vurderes i forhold til relevans, proportionalitet og administrative konsekvenser.
Inspiration kan hentes fra Sverige, hvor nye regler konsekvensvurderes, og eksisterende regler gennemgås systematisk (kendt som ex ante- og ex post-vurderinger).
Anvendelsen af princippet om “tænk småt først” i Danmark forudsætter styrkede konsekvensvurderinger, herunder systematiske SMV-tests, der belyser de indirekte effekter, som forplanter sig ned gennem værdikæderne. Og så bør implementering af EU-regler ske uden nationale særkrav, så det fælleseuropæiske regelværk sikres ensartethed og forudsigelighed på tværs af EU’s medlemslande.
Bundlinjen er, at en stor del af erhvervslivets rammevilkår fastlægges i EU, mens implementeringen sker nationalt.
Færre administrative byrder kræver sammenhæng mellem de to niveauer, samt styringsredskaber som bindende bureaukratimål og princippet om “tænk småt først”.
