Eventbranchen har fået aflyst 40 pct. af de planlagte arrangementer

I eventbranchen er julen aflyst igen i år. 79 pct. af eventvirksomhederne har oplevet aflysninger af julefrokoster o.lign., og 40 pct. af deres planlagte arrangementer er de seneste to uger blevet annulleret. Branchen går altså endnu engang glip af en stor del af den julefrokostsæson, de skulle leve af i resten af de sløje vintermåneder. Reelt har politikerne begrænset branchen, og der må følge kompensation med, mener SMVdanmark.

December 2021 vil ikke blive husket for de store firma-julefrokoster. 79 pct. af eventvirksomhederne har oplevet aflysninger af julearrangementer, og i gennemsnit er det 40 pct. af alle arrangementer, der er forsvundet.  

Det viser en ny undersøgelse blandt de af SMVdanmarks medlemmer, der leverer fx catering, drikkevarer, lyd og lys til julefrokoster og andre arrangementer. 

Og nu opfordrer regeringen kraftigt til, at alle større sociale arrangementer i landets virksomheder aflyses. Opfordringer har reelt den samme effekt som direkte restriktioner, og bør derfor udløse kompensation, mener Mia Amalie Holstein, vicedirektør i SMVdanmark.  

”Når fx Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, opfordrer til, at vi skal aflyse alle større sociale firmaarrangementer, så er der tale om, at man påvirker gennem normer og kraftige opfordringer frem for lovgivning. Men resultatet for virksomhederne er det samme, og det viser undersøgelsen også. Aflysningerne vælter ind hos eventleverandørerne. Det er derfor kun rimeligt, at julefrokostleverandørerne bliver kompenseret, når deres problemer åbenlyst opstår som følge af de bekymrede miner og kraftige opfordringer fra politikere og embedsmænd,” siger hun. 

Ud over de direkte aflysninger har 83 pct. af eventvirksomhederne oplevet, at kunderne har været mere tilbageholdende med at booke arrangementer i år.  

”Branchen vil blive ramt hårdt af, at regeringen nu opfordrer til at aflyse større firmaarrangementer. Så branchens omsætning - der i forvejen lå underdrejet - bliver nu banket helt ned. Samtidig er virksomhederne økonomisk udsultede, fordi de har været gennem mere end halvandet år, hvor indtjeningen har været begrænset. Og det var et politisk valg, at eventbranchen skulle holde for. Ellers vile man tidligere have sendt offentlige ansatte eller skolebørn hjem. Derfor skal der kompensation på bordet,” siger Mia Amalie Holstein. 

Læs hele analysen her

David Elmer

Kommunikationschef

mobil 53855370 Læs mere om David Elmer

Mia Amalie Holstein

Vicedirektør

mobil +45 53 55 71 77 Læs mere om Mia Amalie Holstein

Tag del i alle vores medlemsfordele

Spar op til 50% på dine eksportdokumenter

Spar op til 50% på dine eksportdokumenter

Kom hurtigere over grænsen med et ATA Carnet. Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på d..

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..

Ja tak, jeg vil gerne indmelde mit firma

Ja tak, jeg vil gerne indmelde mit firma

Udfyld og send din ansøgning i dag - som medlem får dit firma hurtigt adgang til rådgivning og konta..

An error has occured. See log for information.