Eksperterne, der rådgiver regeringen om, hvordan den bør indrette en CO2-afgift, har netop præsenteret tre afgifts-modeller.
De to af modellerne er reelt uspiselige. De lægger op til, at de store virksomheder skal have massive rabatter, og at de skal have tilskud til de anlæg, som kan fange og lagre en del af deres CO2-udslip. Det er helt urimeligt. Hvis de store virksomheder, der udleder mest CO2, slipper billigere, ja så bliver regningen til de mindre virksomheder tilsvarende større.
Vi har kæmpet for en CO2-afgift, der er ens for alle, og at de penge, der kommer ind fra en CO2-afgift, skal føres tilbage til virksomhederne krone for krone. Det kan fx ske via lavere selskabsskat, som eksperterne bag de tre modeller blandt andet peger på. Alt andet er urimelig forskelsbehandling. Det lille gartneri eller pladeværksted skal ikke betale mere for, at en kæmpe CO2-udleder som Aalborg Portland - der i øvrigt har et enormt overskud - skal betale mindre.
Det er dog glædeligt, at den ene af de tre modeller til gengæld rammer rigtigt. Den siger nemlig, at alle skal betale den samme afgift, uden særordninger eller rabat. Det er dén, vi skal have, og det er dén, vi nu arbejder benhårdt på at få.
Grundlæggende skal vi holde fast i, at det er forureneren, der selv betaler for den skadesvirkning, han eller hun har på samfundet. Man kan ikke bare få alle andre til at betale, blot fordi man mener, det bliver for dyrt for én selv.
