Jakob Brandts leder 10. marts 2022

Hvis det ikke var så sørgeligt, var det til at dø af grin af.

Så det er ene og alene et spørgsmål om politisk prioritering af ressourcerne. Her vil vi hele tiden minde lokalpolitikerne om, at de har et ansvar for, at deres borgere og virksomheder får en ordentlig behandling. Det sker desværre langt fra i alle kommuner, og det skal laves om.

Jakob Brandt

Adm. direktør i SMVdanmark

Ventetiden på at få grønt lys fra kommunen til en byggesag er tordnet i vejret det seneste år. Og ventetiden var ellers lang nok i forvejen. Men alligevel er det lykkedes kommunerne at smide yderligere 8 dages ventetid oven i hatten, så man nu i gennemsnit skal gå 60 dage og vente på lov til at bygge eller renovere fx en erhvervsejendom eller et hus. I nogle kommuner er ventetiden endda helt oppe omkring 150 dage.

Det er en farce, vi efterhånden kender, men det gør det bare endnu mere skandaløst. Ud over den almindelige irritation ved at gå og vente, så koster det virksomhederne penge. Byggevirksomhederne bliver nødt til at tage forbehold for, hvornår de kan gå i gang med en opgave, for man ved aldrig med kommunen. Og hvis du fx gerne vil modernisere eller udvide din forretning eller produktionshal, så kan der gå så lang tid med byggegodkendelse, at du går glip af øget omsætning.

Jamen, er reglerne ikke så indviklede, så man godt kan forstå kommunen? Reglerne er indviklede, jo. Men der er faktisk kommuner, der godt kan finde ud af det. I kommuner som Odder, Vallensbæk og Vejen, går der i snit 6-12 dage før byggetilladelsen er hjemme. Det er jo en helt fair sagsbehandlingstid. Men i København, Tårnby og Allerød skal man vente over 150 dage.

Så det er ene og alene et spørgsmål om politisk prioritering af ressourcerne. Her vil vi hele tiden minde lokalpolitikerne om, at de har et ansvar for, at deres borgere og virksomheder får en ordentlig behandling. Det sker desværre langt fra i alle kommuner, og det skal laves om.

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder

Hos SMVdanmark kan dit firma få hjælp, viden og rabatter på alt inden for drift og udvikling af virk..

ATA-Carnet: Levering fra dag til dag

ATA-Carnet: Levering fra dag til dag

ATA-Carnet: SMVdanmark har bemyndigelse til at udstede ATA-Carneter fra 4 kontorer i Danmark. Vi eks..

Pressemeddelelser

Pressemeddelelser

Læs og søg i SMVdanmarks pressemeddelelser