Nu vil jeg meget nødigt virke som en mørkemand, for jeg ved, at det stadig generelt går godt for dansk erhvervsliv: Vi har rekordhøj beskæftigelse, ekstrem lav ledighed og de fremtidige økonomiske prognoser ser fine ud.
Men der er nogle faresignaler, der alligevel giver mig panderynker, og får mig til at tilråde rettidig omhu. Det er situationen i byggeriet, der bekymrer. Jeg talte forleden med ejeren af en mellemstor byggevirksomhed, der forventede at levere det ringeste halvårsregnskab nogensinde til sommer.
Profitmargenerne i branchen er trykket, og mange har været ramt af, at de voldsomt stigende energi- og materialepriser har gjort fastprisprojekterne urentable. Der har også allerede været konkurser blandt større entreprenører, og de har det med at sprede sig som ringe i vandet til deres mindre underleverandører.
Og de sorte skyer truer i horisonten, for dels bliver mange offentlige byggeprojekter aflyst eller udskudt pga. materialepriserne, dels spår økonomerne om mærkbart faldende boligpriser, hovedsageligt pga. stigende renter. Hvis det sker, vil det klart smitte af på byggeaktiviteten hos private forbrugere. Hvis både det offentlige og det private marked bremser op, har vi balladen.
Vi ved erfaringsmæssigt, at byggeriet altid er de første til at mærke faldende konjunkturer. Dernæst rammer det andre brancher. Som sagt, der er ingen grund til panik, og tingene fine ud. Men hav en plan b og overvej de store investeringer to gange, hvis det er relevant. For en sikkerheds skyld.
