Jakob Brandts leder 6. oktober 2022

  • Alle typer
  • {{filter.name}} ({{filter.count}})

Der blev ikke fundet nogle resultater

SMVdanmark vil også sørge for, at alle folketingskandidater løbende under valgkampen får tilsendt materiale og tal, der viser, hvordan det lokale erhvervsliv har det i deres respektive kreds.

Jakob Brandt

Adm. direktør i SMVdanmark

Endelig blev spændingen udløst. Danskerne skal til stemmeboksene d. 1. november. SMVdanmark er klar til kamp og i fuld valgkamps-”mode”.

Erhvervslivets vilkår skal have en vigtig plads i valgkampen. For et stærkt erhvervsliv er forudsætningen for stort set alt dét, politikerne vil love i løbet af de næste fire uger. Uden velfungerende virksomheder, der kan drive deres forretning med gode rammevilkår, er der ingen penge til flere sygeplejersker, minimumsnormeringer i daginstitutionerne, Arnepension, og meget mere som folketingets politikere bruger penge på.

Vi vil løbende udfordre folketingskandidaterne med alt det, de selvstændige slås med. Fx det gigantiske bureaukrati, som mindre virksomheder bøvler med dagligt, manglen på kvalificerede medarbejder i mange brancher, høje skatter og afgifter, offentlig udbudspraksis der tilgodeser de store virksomheder og meget andet.    

SMVdanmark vil også sørge for, at alle folketingskandidater løbende under valgkampen får tilsendt materiale og tal, der viser, hvordan det lokale erhvervsliv har det i deres respektive kreds. Har I selv lyst til at få en folketingskandidat på besøg, så skriv til os, så sætter vi jer på vores liste over virksomheder, som kandidaterne kan besøge. Skriv til Jacob Stendevad på: stendevad@smvdanmark.dk

Så der er basis for, at I alle kan tale erhvervspolitik og SMV'ernes vilkår med jeres lokale folketingskandidat.

God valgkamp.

 Pas på du ikke kommer til at udsende spam-mails – det kan blive rigtigt dyrt!

Pas på du ikke kommer til at udsende spam-mails – det kan blive rigtigt dyrt!

Spam er den populære betegnelse for mails og lignende, som man ikke har bedt om. Der er næppe nogen,..

Menu

Undermenu

Så er der valgkamp – den skal handle om de mindre virksomheders vilkår!